Vi er kommet godt i gang efter juleferien. Vi arbejder stadigvæk med U-landskalenderen om Sierra Leone, men har også almindelig faglig undervisning i dansk og matematik. Ud over det er vi igen i fuld gang med at skrive hilsner til Alma og Livia, som nu i flere måneder har været i henholdsvis Thailand og New Zealand. De har det begge godt og det er vildt spændende, når vi får hilsner fra dem med fantastiske billeder.
Vi har også allerede nået at være på en lille udflugt. Den gik til Møntergården i fredags, hvor vi bl.a. så en udstilling fra Valdes jul og Tinka. Her fik vi set de rigtige ting, rekvisitter m.m. fra julekalenderne. Ud over det fik vi også fortællinger om magiske væsner, og til sidst skulle børnene tegne deres egne magiske væsner.
I næste uge står den på fællesemne for hele indskolingen. Her dykker vi endnu længere ned i Sierra Leone. Men her mere i den praktiske form. Børnene kommer på 4 forskellige værksteder fra mandag til torsdag. Det er madlavning, musik og dans, lege fra landet samt billedkunst. Fredag er vi i egen klasse. På opslagstavlen på forældreintra kan I se holdbeskrivelsen. Der står også mere om fællesemnet her på fredagssedlen.
Husk at folderen til skole/hjem samtalerne skal afleveres til mig senest på mandag d. 15./1.
Mange hilsner Joan.
I uge 3 er der ikke bibliotek i indskolingen pga. fællesemne. Vi vender tilbage i uge 4.
Zenit på tur
Nyt fra Himmelblå
Fællesemne og dansk på tværs i indskolingen
Callisto skriver nytårstaler og programmerer robotter
Rigtig godt nytår 😊
Vi har haft en så god start på det nye år. Det er skønt at mærke, at alle er så klar til at starte igen. Vi har fået nogle dyr/bogstaver, vi har laver drama og matematik. Vi har lavet vores eget bingo/banko sedler i matematik, og vi har arbejdet i den nye trafik bog. Børnene har også fået en bog med hjem om det Afrikanske land, vi skal arbejde med i næste uge, hvor der er fællesemne i indskolingen. Se andet sted på fredagssedlen om emne, hold m.m.
Se også opslag, om tiltag omkring dansk på tværs i indskolingen… Vi glæder os.
Rigtig god weekend
Bedste hilsner fra Mette, Jonna og Lene
Fællesemne i indskolingen.
I næste uge har vi fællesemne i indskolingen. Vores emne er ”U-landskalenderen om Sierra Leone”. Vi arbejder ud fra 3 af vores stjernespidser nemlig leg og bevægelse, billedkunst samt musik. Ud over det er der også et værksted med madlavning. Børnene kommer på hold på tværs af de 4 klasser. De kommer til at være sammen med de samme børn hele ugen, men kommer på et nyt værksted hver dag fra mandag til torsdag, hvor de møder nye voksne. Fra mandag til torsdag er programmet følgende:
Det første kvarter i egen klasse. Herefter samling i salen. Derefter ud på hold. Man slutter hver dag ude på de enkelte hold. Fredagen er anderledes. Her er børnene i egen klasse. Venus er på naturskole. Alle børn har fri hver dag kl. 13.
Børnene skal bare have en lille taske med til madpakken, drikkedunk samt penalhus. Ud over det skal de have tøj på, de kan bevæge sig i. Så stramme cowboybukser er ikke sagen!
De 4 værksteder er følgende:
Leg og bevægelse med Lene og Søren.
Musik med Joan og Hasse.
Madlavning med Jonna og Tue.
Billedkunst med Katrine og Heidi.
Inden børnene går på weekend har de fået at vide, hvilket værksted, de skal være på om mandagen samt hvilke børn og voksne, de skal være sammen med. I kan også se holdbeskrivelsen og hvilke værksted, jeres børn skal på hver dag, på opslagstavlerne på Intra.
Vi glæder os til et dejligt fællesemne. God weekend.
Mange hilsner Indskolingslærerne.
Vi har igennem længere tid, snakket om, at vi godt kunne tænke os: AT LAVE DANSK PÅ TVÆRS I INDSKOLINGEN. Og nu prøver vi det. Det skal kun være ca. 3 kvarter i første modul om mandagen, da det er der alle indskolings dansklærer har dansk. Vi starter op i uge 4 og prøver i første omgang i 4 uger, så alle børn for prøvet alle 4 værksteder. Det bliver de samme hold som i fællesemnet, for så kender man jo hinanden lidt bedre, når man nu har været sammen i fællesemnet.
Der bliver skønne værksteder, hvor vi skal digte, rime, skrive historie og rigtig hygge os.
Vi glæder os, og håber I vil hjælpe med at forberede børnene på det.
God weekend
Mange hilsner Katrine, Hasse, Joan og Lene
Apollo var lige en tur ved Odense Flod
I fredags gik Apollos tur i naturskolen til Odense Å, som var gået noget over sine bredder. I morgen, fredag, vil vi så gå ned og se hvad frost kan gøre ved en sådan kæmpe oversvømmelse i løbet af en uge. Senere afprøvede vi Curling, så måske at isen på Engen kan bære en klasse, der prøver at curle, det håber vi.
Hilsen Gitte
Callisto laver nye keys til deres computere vha Makey Makey
I slutningen af 23 gik modulerne ud på at programmere Edison til at gennemføre en bane imellem stoleben, forbi blyanter eller spille et musikstykke på et givent tidspunkt. Projektet lykkedes om end at robotterne kørte lidt skævt.
Her i det nye år arbejder vi videre med, hvordan Makey Makey kan forlænge vores tastetur vha forskellige elektriske ledere. Ideen er at få de spilleglade teenagere til at røre sig mere, når de spille fx Slope eller Tetris.
Et fedt halvt år i Callisto lakker mod enden, da der begynder et nyt skema i uge 4 og resten af skoleåret. Tak for jer, Callisto.
Hilsen Gitte
Jeg håber virkelig, at vi har fået ønsket godt nytår til hinanden? Og hvis ikke – så kommer det her – GODT NYT ÅR til jer alle.
Det var skønt at se alle ungerne igen efter juleferien, selvom torsdagen blev en smule speciel med det vintervejr, som havde lagt sig over landet. Men alt lykkedes - med forsinkelser - og nu har vi bare vænnet os til et fantastisk vintervejr. Som jo så desværre nok er på vej retur. Sådan er det.
Som I ved, begyndte det nye år i dansk med en forberedelse til at skrive sin egen nytårstale. Både i forhold til det, der var sket i 2023, og hvad hver især mon kan forvente sig af 2024. Ingen ved det, men flere har udtrykt mange forskellige ønsker eller forventninger. Det er en fornøjelse for en dansklærer at kunne se så mange fine produkter, som børnene har gjort sig umage med. Både i tanke og i udformning. Vi har onsdag læst nytårstalerne op for hinanden i mindre grupper (ligesom med gyser-temaet), og i hver lille gruppe, var der en (på skift), som skulle give taleren respons i forhold til 3 ting:
1: Læser op højt og tydeligt
2: Holder passende pauser ved komma, punktum og afsnit
3: Sig en god ting om talen.
Og så havde jeg besluttet, at tre skulle læse deres tale op for hele klassen. Ikke helt nemt at melde sig til det, men vigtigt at turde. Og jeg lover jer, at der findes ikke et mere fint publikum at optræde for end Callisto. Der er trygt, der er opbakning, og der bliver klappet efter hver en tale med alle deres forskelligheder og udformninger. I får lov til at få et kig på tre tilfældigt valgte nytårstaler fra Callisto. De bliver bragt her på Fredagssedlen. Og som forældre kan I jo altid bede jeres barn om at vise jer deres egen tale.
Vi er i fuld gang med at blive klogere på hende Dronning Margrethe, monarkier, regenter med mere. Og selvfølgelig også dronningens nytårstale fra 2023. Jeg regner med, at vi kan afslutte temaet i denne uge – det giver ligesom god mening ikke? Og vi slutter det af med et brev til Dronningen, som alle skal skrive, og hvis nogen har lyst, sender vi brevet videre til kongehuset.
Rigtig god weekend til jer alle
Kirsten
Nytårstaler Callisto:
Om skolen. På skolen er der sket flere ting fx. Der har været sommerfest og forårskoncert og julefest. Og i 2024 kommer der 50-års jubilæum. Der kommer en tysker der skal bo hjemme hos mig.
Om klassen. I 2023 var vi på lejrskole i Skagen. Og så startede vi også med at lave bod. Og i 2024 forventer jeg at vi får en rigtig god tur til Bornholm.
Om mig selv. I 2023 forstuvede jeg mit håndled da jeg var i skøjtehallen med klassen. Det var meget ærgerligt for jeg kom meget tid før de andre så jeg nåede ikke at skøjte med dem og så er jeg startet på et nyt dansehold. I 2024 vil jeg gerne blive god til at stå på ski, når jeg skal på skiferie.
Om min familie. I april blev min storesøster konfirmeret. I 2024 skal jeg på skiferie i vinterferien med min mor og min lillesøster og min storesøster og min mors veninde og hendes datter og hendes morfar og hans kæreste. Og i marts skal jeg på weekendtur til Horsens.
Om mine venner. I 2023 har jeg fået flere gode venner. Og i sommerferien var jeg i friluftsbadet sammen med Liva O., Nicole og Sølva. Og i 2024 forventer jeg stadig, at jeg kan snakke med dem.
Om Danmark. I Danmark skete der noget helt særligt for den 31. december abdicerede dronningen Margrete. Og den 14. januar 2024 bliver kronprins Frederik til konge.
Om verden. Den 7. oktober angreb Hamas Israel. i 2024 ønsker jeg mig fred.
Godt Nytår
Ella
Her i skolen havde vi næsten lige fået en ny skole leder. Men det var først i 2023 vi har lært ham ordentligt at kende. Jeg tror nok også vi får nogle opgraderinger på legepladsen i 2024.
Vi har også i 2023 været på lejrskole i Skagen. Det var en meget sjov og hyggelig tur, hvor vi blev tættere og selv om man skulle tro det ikke var muligt, lærte vi også hinanden lidt bedre at kende. I 2024 får vi lillevenner det er noget jeg har glædet mig til. Min kusine starter faktisk i den klasse vi skal være storevenner for. Min familie har i 2023 købt en kolonihave. Kolonihaven ligger i et meget smukt naturområde tæt på Odense å og der har vi hygget meget af sommeren.
I 2023 vandt jeg en ballet-konkurrence som hed den Danske ballet pris. Af mig selv forventer jeg, at jeg bliver bedre, for man kan nemlig næsten altid blive bedre. Man kan fx. blive en bedre ven. For det er vigtigt at have venner. Jeg har i 2023 fået en ny ven, og jeg håber kun, at vi bliver tættere også med de venner, jeg har i forvejen.
I Danmark har vi for første gang jeg kan huske fået klimaforandringerne rigtigt at mærke. 2023 har jo været det varmeste og vådeste år nogen sinde. Jeg håber og tror, at vi kommer til at lære og bliver bedre til at håndtere det, og at vi også engang får sat en stopper for det.
Ude i verdenen er der krig, der er selvfølgelig ikke krig i hele verdenen men i Ukraine og i Palæstina er der krig, krig mellem Israel og Hamas og krig mellem Ukraine og Putin. Det er forfærdeligt. Krigen i Palæstina begyndte i 2023 men krigen i Ukraine har været i gang i mere end et år. Jeg syntes at verdenen (altså os mennesker) virkelig skal tage os sammen!!!! Vi skal passe på vores smukke blå planet, hvis vi vil have en sikker fremtid.
Kie
Vi er lige kommet ind i det nye år. I det sidste år er der sket mange ting. Blandt andet at vores skoleleder, Klaus, har haft sit første hele kalenderår på Lilleskolen. Klaus har klaret det godt og vi er glade for ham.
I Callisto er der sket mange ting. I foråret var vi på lejrskole i Skagen, hvor vi havde fem skønne dage. Vi har også taget imod en ny pige, som heder Francisca. Det blev også året, hvor vi skulle have bod.
I min fritid går jeg til teamgym og i 2023 rykkede jeg op på miniholdet, hvor vi har trænet frem til konkurrence.
I min familie tog vi en uge til Cypern, hvor jeg kunne fejre min 11-års fødselsdag.
Sidste år fik jeg nye venner uden for skolen og i skolen. Det er dejligt både at have gode venner i skolen og uden for skolen.
I Danmark er der sket mange ting, det jeg husker bedst, er Prins Christians 18-års fødselsdag, Dronningen der abdicerer så der kommer en ny konge og klimakrise. Ude i den store verden er der krig og folk kæmper for deres liv.
Jeg håber at 2024 bliver bedre med fred og kærlighed.
Liva Merle