logo-hvid-med-tekst
logo-sort-uden-tekst
logo-hvid-med-tekst
logo

fredagssedlen

Lilleskolen Odense - Uge 11 - 2024

Apollo

Fredag d. 8. marts var Apollo en tur på Jernbanemuseet. Vi spiste lille madpakke i klassen, hvorefter vi i samlet flok drog afsted. Solen skinnede, himlen var blå og humøret højt. 

Vi tog letbanen fra Hjallese og kørte hele vejen ind til banegården. Undervejs blev en håndfuld drenge inviteret ind og se førerhuset af den rare letbanefører. Sejt. 

På Jernbanemuseet blev der leget, undersøgt, klædt ud, lyttet, rutsjet og meget mere. Især “slagtervognen” og klæd-ud-tøjet var er hit. Alle fik en tur på det lille lokomotiv, hvorefter vi spiste madpakker, inden turen igen gik hjemad mod Lilleskolen. En rigtig dejlig tur.

Ellers er vi ved at finde os til rette i vores nye klasselokale. Flytningen gik over al forventning, og børnene var bare så gode til at hjælpe til! Også garderobepladserne er skiftet, og så er Apolloerne jo i store-fritter nu - så der er faktisk rigtig mange ting at vænne sig til. Og de gør det bare så godt!

 

Mange forårshilsner 

Katrine og Pernille

"Ugens info"

I næste uge (12) udkommer Fredagssedlen tirsdag, da redaktøren tager på tidlig påskeferie.

I denne udgave bla.:

Apollo på togmuseum

Lyren dagsorden

Fotos:
Katrine Ejlerskov

Lyren

Onsdag i denne uge har vi fremlagt for Callisto om vores instruerende tekster omkring afvikling af fastelavn. Det var desværre ikke alle, der var klar, men sådan er det så. Formålet var at få feedback fra Callistoerne på, om teksten var til at forstå og om noget skulle gøres mere klart. Vi printer desuden teksterne til dem, så de kan give os feedback skriftligt. Vi slutter det hele af med at lave en samlet tekst til dem, som de forhåbentligt kan bruge til næste år, når det er dém, der skal afholde fastelavn.

Dagsorden for forældremøde på mandag d. 18. marts kl. 17:00-18:30. Vi holder mødet i Lyrens lokale.

1) Velkommen (MR)

  • valg af referent

2) Skolerejse til Island (MR + KWA)

  • Info om turen (folder gennemgås)
  • Pas (navnetjek)
  • Værtsgaver og penge
  • Hvad skal de i øvrigt pakke?

 

3) Kort information (MR + KWA)

- valgfag

- sommerfest

4) forældrerådet?

Husk at melde afbud, hvis I ikke kan komme.

Vi glæder os til at se jer.

De bedste hilsner

Klaus og Mette Rose

Fotos:

Fotos:
]

Fotos:

Fotos:

Fotos:

Fotos:

Fotos:

Fotos:

Fotos:

Fotos:

Fotos:

Fotos:

Fotos:

Fotos:
kurve-footer
enteralarmmagnifiercrossmenuchevron-downchevron-right