logo-hvid-med-tekst
logo-sort-uden-tekst
logo-hvid-med-tekst
logo

fredagssedlen

Lilleskolen Odense - Uge 21 - 2024

Fernisering af Forårsudstillingen 2024

Vi er stolte af at kunne præsentere vores Forårsudstilling efter en pause på 5 år. Vi håber, I har været inde og se den, eller vi sætte lidt tid af til det, hvis ikke I var til ferniseringen i går onsdag. Herunder følger Gittes ferniseringsåbningstale:

Byen – vi kender den fra vores hverdag - og vores mange rejser med klassen.

Byer er centrum for handel. Materialer og varer, der har byttet hænder. Goder og hjælpsomhed,

Vi har set dem i flere størrelser på vores rejser. Både på Bornholm – hvor Rønne med de små lave huse og udsigt til havet – og i København, hvor husenes højt oppe synes at rave sammen. Begge gamle fiskerbyer med fangst og handel på rygraden.

Byen er et sammensat potpourri.

Byen - Et lydmekka - lyd af fabrikkers produktion, lastbilers dytten, når de bakker, glade menneskers snak og latter, Koncerter med klassisk musik, heavy – eller måske noget mixet fra en pult hjemme med ved en teenager. Måske en bus der kører forbi – en cykel der bremser og en ven, der råber hej.

Byen - En udvidet regnbuepalet af farver, som små kulørte firkanter set fra Hallgrim Kirkens tårn i Reykjavik eller på en gåtur rundt imellem de gule huse med røde tage i Skagen eller Nyboder. Eller de selvbyggede huse på Christiania imellem forårsblomstrende træer. En bogreol i en boghandel - puderne i en sofa. Plakater af kendte kunstnere – måske en kommende politiker klistret op på en væg eller en frise af Giraffer som velkomst ved ZOO.

Byen - Et overdreven menukort med utallige dufte. Fra en liflig duft af nybagt crossaint på en fin café til de udenlandske krydderier i navne, vi slet ikke kan udtales. En pølsevogn på torvet eller en friskfanget fisk på havnen. Et glas nutella produceret på fabrik - købt i 365 - spist som bread sticks.  Men byen byder også på beskidte offentlige lokummer – måske en overset hundelort, der nu under skoen.

I dag vil vi bevæge os ind i Lilleskolens by.

Lad os blive opslugt af byen – en udstilling af kreative elevers indtryk på vej igennem BYEN.

Håndens værk, hånden der opbygger alt - fra de små ting og detaljer til store huse. De mange facader - med døre og vinduer. De mønstrede detaljer, de mærkelige materialer. Kig grundigt på alle skævhederne og på åbningerne – de er som indgange til nye historier. Husk at alle kunstnerne er tilstede, måske I kan få historien om værket

Lad os mærke byen! Lad os mærke af byen! Byer, der lever med os - vokser og trives. Glemmer vi den, så sover den hen og uddør lige så stille. Vi skal leve med denne by – lade den vokse og trives.

Vi har brug for byer af alle størrelser – store som små. Vi er med til at udvikle byen, og holde den i live.

Byen har en rytme og en puls. Jeg håber, vi alle i dag kan finde en lille niche, hvor vi finder vores rytme og puls. Måske er det ro – måske er det kaos. En by har brug for mange nicher, så der er plads til os alle.  I en by med masser af mennesker kan vi sagtens føle os ensomme og alene, det hørte 7.kl en af Gadens Stemmer fortælle om. Så lad os kigger vi op og se hinanden. Være der for hinanden og give alle plads i byen.

Lilleskolens kreative sjæle har her lavet hver deres bud på BYEN med mange nicher - farvestrålende og skæve – og jeg har nu den glæde at melde Lilleskolens forårsudstilling BYEN for åben.

Alle os på Lilleskolen vil sige stor tak til skolens kreative lærere og elever og en handy pedel. Det er længe siden vi sidst har afholdt vores traditionelle forårsudstilling, og det er virkelig med stor glæde at sige velkommen i BYEN.

Nyd den! Omfavn den! Tag den til jer og husk at bevare alle vores byer med hver deres farver, lugte og lyde.

 

😊 Gitte

"Ugens info"

Vi har besøg af vores tilsynsførende Claus Pawelczyk fra Randers Lilleskole i morgen fredag.

I denne udgave bla.:

Fernisering af Forårsudstillingen 2024

Himmelblå på Zootur igen

Callisto hjemvendt fra lejrskole

Fotos:
Mette Rose

Himmelblå

Vi havde igen i fredags en dejlig tur til Zoo. Vi havde om kattedyrene, og vi var i løvestalden. Vi var de første gæster i haven, der fik lov til at komme ind i løvestalden, efter der er kommet unger til. Det var jo noget ganske særligt.

Vi prøvede også om en hel børnehaveklasse kunne sidde på en løveskind og det kunne vi sørme. Vi lærte også noget om, hvordan løverne jager og indfanger deres bytte.

Så har vi leget matematik popcorn i matematik, og vi læser derud af i dansk. Kirsten er forsat i gang med at teste børnene i bogstavekendskab.

Nu glæder vi os så meget til lejr på onsdag. Tog og bus er bestilt og lejren står klar og venter på os. Hvis der er noget I er i tvivl om, må I endelig spørger.

Tak til alle billedkunstlærere for at have lavet så flot en udstilling. Og sikke en fin tale Gitte holdt til ferniseringen. Håber I når ind og ser den, hvis ikke I har nået det endnu.

Rigtig god weekend.

Mange hilsner fra Jonna og Lene

Fotos:
Lene Buthler

Callisto

Altså hvor heldig kan man være med Bornholm, lejrskole, hjælpsomme forældre, vejret og en gruppe af søde børn fra Callisto? I hvert fald følte Malcolm og jeg os vældig heldige, når det hele spillede sammen i løbet af de fem dage, vi besøgte Bornholm inden Pinse. I har sikkert hørt meget om lejrskolen, og kommer nok til at høre endnu mere, når vi inviterer jer til lejrskoleaften tirsdag d.4. juni klokken 17.

I dansktimerne er alle i fuld gang med at forberede oplæg om lige præcis deres emne, og der bliver tænkt i mulige produkter, særlige fortællinger og fakta om Bornholm, Hammershus og Østerlars Rundkirke. Det handler meget om den svære kunst, som et gruppearbejde i virkeligheden er. At tale sammen, lytte til hinanden, huske sammen, bidrage med ideer, aftale hvem, der gør hvad og så videre og så videre. Ikke nogen let sag, men temmelig vigtig at øve sig på.

Som vi gjorde sidste år, vil vi også i år gerne slutte aftenen af med, at vi spiser sammen. Så vi forestiller os, at hver familie medbringer mad og service til eget forbrug, og så ser vi på, om vi kan sidde i haven som sidste år, eller vi gør noget andet. Men først oplæg fra ungerne og derefter fællesspisning. Det håber vi, I er med på.

Ud over forberedelse til lejrskoleaftenen, vil resten af skoleåret stå i Stavevejens tegn. Vi mangler stadig en del arbejde i den, og måske når vi at blive færdige inden sommerferien.

Boden synger på sidste vers. Vi har to onsdage tilbage med bod, og så er det slut for denne gang. Det skal blive spændende til sidst at se, hvor mange penge vi har tjent ind til næste skoleårs rejse.

Rigtig god weekend til jer alle.

Kirsten

No ACF gallery field data found
Fotos:

No ACF gallery field data found
Fotos:

No ACF gallery field data found
Fotos:

No ACF gallery field data found
Fotos:

No ACF gallery field data found
Fotos:

No ACF gallery field data found
Fotos:

No ACF gallery field data found
Fotos:

No ACF gallery field data found
Fotos:

No ACF gallery field data found
Fotos:

No ACF gallery field data found
Fotos:

No ACF gallery field data found
Fotos:

No ACF gallery field data found
Fotos:

No ACF gallery field data found
Fotos:
kurve-footer
enteralarmmagnifiercrossmenuchevron-downchevron-right