I næste uge skulle Sirius have været nede og besøge vores polske venner i Klodzko. Turen er desværre blevet aflyst pga. massiv regn i hele regionen som har forårsaget at byen er blevet oversvømmet hen over weekenden. Den polske skole ”Szkoła Społeczna” som vi har haft et tæt samarbejde med i mere end 25 år, står nu overfor en økonomisk krise, som de ikke selv kan klare. Eleverne og lærerne startede dette skoleår i starten af september og har nu ikke længere en skole, de kan bruge til undervisning. Skolen skal renoveres totalt, og der er ikke særlig økonomisk støtte til skolen.
Vi som skole forsøger derfor at hjælpe ved at sprede ordet samt vise, hvor det er muligt at donere penge til dette formål.
Mere info kan læses på dette link: https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7241687422504247297/
Det er muligt at donere penge direkte til den polske skole på dette link:
https://pomagam.pl/en/zss_klodzko
Vores tanker går til vores polske venner samt de mange familier som har måtte forlade deres hjem og mistet alt, hvad de ejer i denne frygtelige situation. Vi håber at vi kan hjælpe dem med at genopbygge deres skole.
Del meget gerne budskabet. Hver en krone tæller.
Mange hilsner
Mille og Søren
Vi ønsker alle en rigtig god weekend
Fra alle os på Lilleskolen
Nødråb fra Klodzko
Wolfsbrug er indtaget af Capella
Åbent hus på Lilleskolen
Populær opskrift fra Grøn uge.
Så har vi været i wolfsburg i 2 dejlige dage. Den første aften var for nogen lidt nervepirrende, så dagen derpå blev nemmere med værksteder og lege på skolen som icebrakers. Så tog de hjem til familierne, hvor Capella er super gæster. De fortæller her på 2.dagen, at det slet ikke er så akavet længere. De fortæller glade at kommunikationen går godt, og at deres værter taler fint engelsk, når de er alene.
Idag efter en gåtur igennem skoven til VWfabrikken og en tur forbi massevis af robotter i den 6 km2 store fabrik med en 100 km lang produktionslinje, skal vi lige runde et kunstmuseum inden vi igen skal hjem igen til familierne. Det er fedt at se, hvordan de vokser og falder til ro i besøget.
Capella fortæller massevis af oplevelser. Et pindsvin, der krydser en vej. Otte heste, der skal i stald. En dragebåd, der skal padles. Snobrød, der skal bages.
De 33 flinke tyskere gør alt for, at vi kan have det godt. Vi har to sløje elever, som er ved at være klar igen til de næste dage efter, de har været en dag i sengen.
I morgen skal vi på en lang bustur. Vi skal se 300.000 år gamle spyd og knogler på et museum Paläon, to forskellige grænseovergange: Marienborg og Hötensleben, og vi runder også lige et kæmpe ar i naturen efter tyskerne har gravet en masse brunkul. Det bliver den sidste skoledag.
I weekenden tager vi til Harzen, inden vi drager mod Berlin mandag.
Håber billederne giver lidt indtryk af turen
Steffen og Gitte
I lørdags havde vi åbent hus på Lilleskolen. Det var velbesøgt og der var en rigtig god stemning på hele skolen. Der er allerede fuldt hus med 30 opskrevne børn, men man kan stadig nå at blive skrevet på venteliste frem til i morgen fredag d. 20. september.
De bedste hilsner
Fra alle os på lilleskolen
Vi er i gang med vores Grøn uge på mellemtrinet og stemningen er høj og vejret fantastisk. I næste uge skriver vi om alle hold og oplevelser, men her får I lige en opskrift, som er efterspurgt fra "kød-holdet":
Andewok på trangia (1 portion)
Ingredienser
Desuden
Salt og peber til smag
1 spiseske Hoisin (eller efter smag)
1 spiseske soysauce (eller efter smag)
Evt. chiliflager
Portionens størrelse tæller som 1 voksenportion - så gang med det antal personer, retten skal laves til.
Der kan anvendes kylling i stedet for and, og der kan koges pasta eller fx risnudler til.
Fremgangsmåde:
Svits kødet i olien.
Kom grøntsager i og rør godt.
Tilføj evt. lidt vand samt Hoisin og soysauce (efter smag)
Rør jævnligt rundt. Grøntsagerne må gerne være al dente og kødet rosastegt.
Kogetid 5-10 min. Smag til med salt og peber – evt. chiliflager
Velbekomme
Mange hilsner
Mette Rose