Sirius har haft stor succes med deres bod, hvor vi har formået at samle 2.041 kr. ind. Alle penge går til vores polske venskabsskole i Klodzko. Sirius har i samarbejde med deres forældre haft en masse mad med bestående bl.a. af pizzasnegle, pestosnurrer, pandekager, muffins, osteboller og kage. Sirius har siden de var helt små, haft en drøm at skulle stå i bod for resten af skolen, men desværre blev det ikke til noget på grund af Coronarestriktioner, så nu kunne de endelig få lov at prøve at lave bod.
Stor tak skal lyde til Sirius, forældre, lærere og alle elever, som har hjulpet til og bidraget til den polske skole.
Næste bod er torsdag d. 10/10. Sirius glæder sig rigtig meget til at tjene penge til et godt formål. Husk kontanter. 😊
Sirius og Søren
I næste uge udkommer Fredagssedlen allerede tirsdag, da jeg (redaktøren) tager på tidligt ferie.
Mange hilsner
Mette Rose
Sirius' støttebod for Klodzko
Fagdag for billedkunstlærerne
Motionsdagens program
En realistisk novelle fra Callisto
Læselyst og Varulv i Venus
Himmelblå rimer løs
Kommende fællesspisning i Orion
Zenitstomp
Sirius kigger på energiproduktion
Det var en god og travl dag med faglig sparring og ideudvikling for billedkunstteamet.
Inspiration og vidensdeling er helt nødvendigt for os lærere. Det er skønt at få tid til det.
Drejebog for motionsdagen på næste fredag.
8.15-8.35 – i egen klasse – protokol, programmet gennemgås osv., samt følge klassen til start.
Orion | Jonna og Ida Andrea |
Himmelblå | Hasse og Laila |
Apollo | Katrine og Pernille |
Zenit | Joan og Søren |
Venus | Marlene og Nermin |
Phoenix | Camilla og Anders |
Callisto | Kirsten |
Lyren | Elle og Marianne |
Capella | Gitte. Steffen opvarmning |
Sirius | Polen |
Store venner følger små venner fra haven til startlinjen
8.35 SJ og Capella står for opvarmning i haven, derefter går vi i grupper til startlinjen.
Løb 9-10
2 personer – står ved T krydset ved Enebærvej (viser børnene over vejen bagefter) –
1 person - står ved Blåbærvej Søren
2 personer – står ved Kold College – Line og Steffen
2 personer - står ved vendepunktet- Elle og Kirsten (Husk ++ klodser!)
Start/mål – 3 personer + Malcolm cykler! Joan, Søren,Marlene og Anders (Husk elastikker)
Gå/løb med børn – 3 eller flere personer
Alle går i egen klasse.
Der noteres hvor langt eleverne har løbet – sedlen afleveres til Camilla (Klasselister printes og lægges sammen med diplomerne – hver klasse printer selv diplomer).
Juice udleveres – hentes på det store køkken (købes af Malcolm)
Diplomer - skrives af lærerne der har ansvaret for klassen (diplom skabelonen hentes på lærerværelset ligger frem i ugen op til løbet – udskrevet på A4).
Orion | Jonna og Ida Andrea |
Himmelblå | Hasse og Laila |
Apollo | Katrine og Pernille |
Zenit | Joan og Søren |
Venus | Marlene og Nermin |
Phoenix | Camilla og Anders |
Callisto | Kirsten |
Lyren | Elle og Marianne |
Capella | Gitte og Steffen |
Sirius | Polen |
Pause og evt. klargøring af aktiviteterne. (Orion må gerne være med, men vedkommende, der er på Orion, skal ikke stå for en aktivitet.
Ud til aktiviteter rundt om skolen – eleverne vælger selv, hvad de vil lave og må skifte imellem aktiviteterne;
Buffer: Malcolm, Kirsten og Pernille
Line tager billeder til fredagssedlen
Vi slutter fælles af i hallen, og får et overblik over, hvor langt vi har løbet samt fællesaktiviteter.
Skoledagen slutter kl. 13.
Mellemtrinet har før klubaktiviteter fra 13.15-14 på trinnet.
Carl er lige kommet i skole. Han er gået i skole men han syntes det gjorde lidt mere ondt i fødderne end det plejer at gøre. Han sætter sin taske i garderoben og sætter sine fede nye sko på hylden. Han kommer glad gående ned af gangen med sine helt nye spejdermandsokker. Inde i klassen står Mira og Erik og siger hej. Læren kommer ind og siger de skal sætte sig ned. Carl sidder tæt på Mira og han er lidt træt efter sin lange gåtur. Han lægger sine ben på Miras men lige pludselig siger Mira ”Ad du har en kartoffel”. Carl kigger lidt mærkelig på Mira og hurtigt ned på sine spejdermandsokker. Det er rigtigt, der er huller i hans nye sokker! Efter timen går han op til lærerenn. – ”Lærer, der er kommet et hul i mine helt nye spejdermandsokker og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre!” – ”Det er da ikke så godt Carl, vi har billedkunst i næste time, vi kan måske lappe dem der?” Det gider Carl ikke så han går over til Erik, han er nemlig vildt god til tøj. –”Erik jeg har lige opdaget at der er huller i mine sokker, hvad skal jeg gøre?”. – ”Vi kan gå over i billedkunst og lappe dine sokker fordi det er jeg nemlig rigtig god til, og det plejer jeg at gøre derhjemme.” -”Neeej” siger Carl og løber grædende ind på toilettet. Lidt efter banker det på toiletdøren. Han låser op og Mira står i døren.” Jeg har nogle ekstra sokker du gerne må låne” siger Mira. –”Jaaa, tak”, siger Carl. Lidt efter bliver der mast et par sokker ind under toiletdøren. “ Ejj tak Mira” siger Carl men han får et chok da han ruller dem ud. Det er prinsessesokker.” Mira, du er en KÆMPESTOR IDIOT.”
Malthe, Ella, Franciska
I Dansktimerne i Venus arbejder vi lige for tiden med læselyst og læseglæde. I den forbindelse er børnene i gang med at lave deres egne pop-up-bøger, som er et kreativt udtryk, der kan bruges til at illustrere et særlig godt sted i en given bog.
Børnene har derfor hver især skulle vælge en bog, som de finder eller har fundet særlig glæde ved at læse selv eller ved at få læst højt. Herpå har de fundet et sted i deres valgte bog, som skal ”iscenesættes” i en lille pop-up-bog. Når pop-up-bøgerne helt er færdige, kan børnene bruge dem til at fremvise og herigennem fortælle om deres egen glæde ved at læse/få læst den valgte bog. For når der er noget, man er glad for, kan det være dobbelt glædeligt at dele sin glæde med andre.
Noget andet der i den forgangne uge har skabt glæde i Venus, var da Nermin og jeg i Klassens time onsdag introducerede klassen til kortrollespillet Varulv. Nogle af børnene kendte allerede rollespillet, og andre var lynhurtige til at fange reglerne, da de kunne trække tråde til spillereglerne i blandt andet computerspillet Among Us eller TV-programmet Forræder. Varulv er et spil, der kræver fokus, og det kræver, at man diskuterer med hinanden og lytter til hinanden. Børnene var dybt koncentrerede omkring spillet – både da reglerne skulle forklares og da selve rollespillet var i gang. Prøv at spørge jeres børn, hvad Varulv går ud på, og hvad de synes om spillet. I onsdags var der i hvert fald bred enighed om, at spillet var fedt, og at de glæder sig til at spille i Klassens time igen på onsdag.
I næste uge har jeg 6. ferieuge, og jeg ser derfor først klassen igen efter efterårsferien, men Mette Rose fortsætter selvfølgelig med pop-up-bøgerne i Dansk og Nermin spiller Varulv med Venus i Klassens time.
Jeg vil derfor (på forskud) ønske jer alle en rigtig god efterårsferie, når I når dertil.
De bedste hilsner
Mai
Livet går sin fine gang i Himmelblå. Vi fornemmer helt klart en god grundstemning i flokken, og vi gør meget ud af at alle skal kunne føle sig trygge i fællesskabet.
Indimellem er der godt gang i den, og det kan være svært at bevare den helt gode stemning. Særligt om mandagen er der ofte behov for en meget struktureret tilgang til Himmelblå. Det er ganske normalt, og ikke bekymrende, men det kunne være en god hjælp, hvis I snakker om det hjemme – at når vi mødes i skolen om mandagen, gælder det om at finde ind i Himmelblås kultur og huske, at der er forskel på at være hjemme i familien og at være i skole.
I dansktimerne arbejder vi med Rim og remser, og det er børnene meget optagede af. I må endelig rime løs derhjemme. Vi arbejder også i Molevitten hver uge, og det lader til at de fleste har fået fat i bogens struktur. Næste uge går vi rigtigt i gang med at forberede Læseloggen, som børnene får med hjem, efter efterårsferien.
I matematik arbejder vi med former og figurer samt med nipnappere og tegninger af robotter. Det er himmelblå rigtig optaget af og gode til.
Torsdag havde vi besøg af Sirius, der holdt bod, det var bare et hit. Der blev købt stort ind og de kommer igen næste torsdag og sælger en masse lækkert.
De to naturskoler har været super gode. I morgen glæder vi os til en tur i Zoo sammen med de store venner i Lyren. Næste fredag er der motionsdag. De to fredage efter efterårsferien står i Halloweens tegn – I hører nærmere.
HUSK at melde jer på banen, hvis I kan hjælpe os med at undervise Himmelblå fredag d. 8. november!
Rigtig god weekend -Laila og Hasse
Ugens buket er en smuk blandet buket med solsikker, hortensia, sankthansurt m.m… Det er fra Eleanor og i næste uge er det Elise der skal have buket med. Ugen efter ferien, er det Elliot.
Husk vores fællesspisning på tirsdag kl. 17.00. Husk service til eget brug og mad til fællesbuffet.
Der er skole/hjem samtaler i uge 43. tirsdag d. 22/10. og onsdag d. 23/10. Det er Laila og mig, der deltager. Jeg lægger skema op på intra, så I kan melde jer på der. Det er kun et kvarter vi har, da vi har 2 samtaler i bh.kl.
I idræt har vi lavet stafet, i dansk arbejder vi videre med dyrene/bogstaverne og i matematik har vi arbejdet i bogen, haft spil og lavet hinkeruder med tal. I morgen fredag, skal de på motionsruten, sammen med Jonna og Ida, så de har prøvet den inden næste fredag, hvor der jo er skolernes motionsløb. Den fredag, skal de have tøj med, der er til at bevæge sig i, gode sko og god madpakke og drikkedunk.
I næste uge udkommer fredagssedlen allerede tirsdag, da Mette (redaktøren på Fredagssedlen) har ferie. Derfor skriver jeg ikke til jer der og så ønsker jeg jer allerede nu, rigtig god efterårsferie.
I dag har der været bod, og der var en del, der ikke havde penge med. De stod og syntes, det var ret træls. Så hvis I synes, de må købe bodmad, så er der bod igen på torsdag i næste uge. Jeg hjælper dem med at handle.
Se opslag fra Sirius, hvis ikke I har set det.
Rigtig god weekend og rigtig god ferie i uge 42.
Mange hilsner fra Lene
Til Åbent hus havde Zenit været klar til at vise en stomp, som de havde lavet sammen med Hasse. Han var desværre syg på dagen, så i sidste uge til en fællessamling fik Zenit lov til at vise deres stomp.
Det moderne samfund kræver meget energi. Vi bruger elektricitet til utrolig meget lige fra opladning af mobiltelefoner, is i fryseren eller vand i toilettet. Og så er der alle computerne, fabrikkerne og vores øgede mængde af el-biler på vejene. Derfor er det også interessant at se på hvilke faktorer, der spiller ind i genereringen af al den strøm.
Solceller monteres på tage og store skrå flader i hele landet, men er det lige gyldigt hvor skrå fladen er? Er det ligegyldigt i hvilken retning solcellen vender? Er det samme hældning i Danmark, som i lande omkring Ækvator?
Turbiner og generatorer laver lyd, men hvor meget. Er det lige gyldigt, om man bor tæt på eller langt fra? Kan det tænkes at lydforurening er en faktor der spiller ind når vi diskuterer etablering af nye vindmølleparker?
Turbinernes effektivitet er vigtig. Men hvordan øges dette? Kan vi ændre trykket, og gælder det uanset om vi taler om vand, vand eller damptryk?
Der blev i løbet af arbejdet i denne uge produceret en lille film, og den vil vi gerne dele med jer. Håber linket virker 😊
/Gitte