En lille hurtig fredagsseddel fra mig. Orion havde en god tur i Teateret i fredags, og det har været en fin uge i Orion. Jeg ved ikke, hvor billedet af den fine Aloe Vera blev af i sidste uge, så I får det lige her. Og så er det Eske, der har haft de flotte sankthans urt, tagetes m.m. med i denne uge. I næste uge er det Folmer, der skal have Grønt/blomst/buket med.
Jeg håber, I får en dejlig og sjov dag i morgen fredag.
Torsdag d. 12./12. er vi blevet inviteret til Nyborg Strand hotel til en rundvisning. Det er Agnes´ mor, som arbejder dér og har skabt kontakten.
Vi tænker, at vi kører i private biler derned. Vi har brug for, at der er tre forældre, der kan hjælpe med bil og kørsel. Vi kan selv have 13 børn, så der mangler plads til 11. Så der er brug for tre biler, hvis I kan have 4 børn i hver. Hvis kun I kan have tre, er det også fint, så må vi prøve at finde en ekstra bil. Vi glæder os og håber på hurtig svar fra jer, da hotellet skal have besked. I kan skrive til mig, hvis I har mulighed for at køre den dag.
Rigtig god weekend.
Mange hilsner Lene
Vi ønsker alle forældre og vikarer en rigtig god dag, når vi alle er afsted på Lilleskolernes Døgn i morgen fredag.
I næste uge har har Sirius øveprøver (tidligere hed det terminsprøver) fra mandag til og med torsdag. Hallen er lukket alle de dage. Pøj pøj med det hele herfra.
De bedste hilsner
Fra alle os på Lilleskolen
Orion i teateret
Venus arbejder med Kusama-inspireret ler-blomster
Sirius terminsprøver og Biomimetik
Vi er gået i gang med et nyt emne, hvor vi lærer den japanske kunstner Yayoi Kusama lidt at kende og stifter bekendtskab med de forskellige kunstneriske udtryk, som hun har arbejdet med gennem tiden herunder bl.a.: "perfomance-kunst", installationer og rumoplevelser, malerier og skulpturer. Venus har set forskellige billeder af dette og hørt lidt om hendes baggrund for, hvorfor hun laver den kunst, hun gør. De har også set forskellen på, hvordan fx Van Gogh har brugt landskaber og solsikker i sin kunst, men hvor han via sine penselsstrøg mere lader os fornemme, hvad det er han maler frem for at lave en fotografisk afbildning af hans forlæg. Vi skelner mellem det realistiske og det mere fantasifulde maleri. Alt dette mundede ud i, at vi lader os inspirere af Kusamas version af blomster, som hun i øvrigt laver på mange måder - både i plane og rumlige billeder. Vi lader os altså inspirere af det farverige og fantasifulde hos Kusama, og arbejder i ler for at skabe vores egne rumlige udtryk i form af vores egne Kusama-inspirerede blomster. Igennem forløbet lærer de samtidigt om lerets kvaliteter, måder at arbejde med det på samt de mange forskellige processer der er i lerarbejdet: fra klargøring af leret, udformning af figurerne, tørring, forglødning og glasurbrænding. Der er en del ventetid undervejs - så der bliver sideløbende lavet andre aktiviteter.
I morgen går det løs med Lilleskolernes døgn. Vi voksne i Venus ønsker jer alle en rigtig god fredag. Tak til jer forældre, som har meldt jer på bane for at hjælpe til. Vi glæder os allerede til at høre om, hvordan det gik.
Rigtig god weekend til alle
Mange hilsner
Mai, Nermin, Marlene og Mette Rose
Biomimetik og idégenerering
Mandag morgen havde Sirius besøg af Judit, Burcu og Anne fra SDU. De er ved at tage en kandidat i undervisning i STEM. Deres fokus denne mandag morgen var innovation, idégenerering og hvilken inspiration naturen kan give til teknologiske løsninger.
Så inden der var gået 50 min. havde Sirius udtænkt løsninger med et selvhelende skjold om regnvejr (lianer), biler med sugekopper (blæksprutte), En redningsbåd med vandfiltrerende anlæg (musling) og meget andet.
Da Sirius mødte ind morgen-trætte var kreativiteten ok, men da modulet sluttede, havde de dobbelt så mange spændende løsninger. Jeg er vild med at se, hvad fokus har af betydning for proces og produkt.
Terminsprøve og svedige hænder
Onsdag havde Sirius deres første reelle terminsprøve i skriftlig fysik/kemi. Jeg havde været rimelig spændt på, om det hele kunne spille sammen med både Mac og PC, men det var en succes. Og da vi bagefter rettede opgaverne, var mange meget overraskede over det positive udfald af en rimelig svær opgavesamling. På fredag sidder de igen med Biologi og geografiprøver derhjemme. Jeg ønsker dem pøj pøj med både faglige opgaver og den digitale teknik.
Dbh Gitte