logo-hvid-med-tekst
logo-sort-uden-tekst
logo-hvid-med-tekst
logo

fredagssedlen

Lilleskolen Odense - Uge 51 - 2024

Orion

Så bliver det absolut sidste fredagsseddel fra mig i år 2024. Tak for et godt første halve skoleår. Det er en fornøjelse at være sammen med jeres skønne unger hver dag.

Nu glæder vi os til fest i aften og oprydning og hygge i morgen.

Det er Luiz, der har haft den fine pila plante med og endda med træterrasse. 😊 I uge 2 når vi er tilbage igen, er det Mille, der skal have grønt/buket/plante med.

Det er en rigtig god ide, at tømme børnenes garderobe, inden I går på ferie. Der kan ligge meget godt og måske for småt i kassen 😊

Jeg vil ønske jer alle en rigtig glædelig og hyggelig jul og et godt nytår.

Vi ses i det nye år. Rigtig god ferie og tusind tak for det fine chokolade, det blev vi glade for. 😊

Mange hilsner fra Lene og de andre Orion voksne

 

"Ugens info"

Tak fordi I læste med her på Fredagssedlen i det første halve år. Velmødt til nye spændende indlæg i uge 2.

I ønskes alle er rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår./red.

 

I denne udgave bla.:

Orion fortsætter med blomster/planter i det nye år

Himmelblå har julet derudaf i december

Apollo på teatertur

Callistos fyrede en fed forestilling af.

Lyren og Ellen på julebesøg hos Marianne

Fotos:
Lene Buthler

Himmelblå

SÅ blev det endelig jul igen.

I Himmelblå har vi haft en hyggelig december med Vitello-julehistorie, flotte personlige julekort, genbrugsgaver, samvær med de store Lyren-venner, julepynt i klassen og på døren og meget andet godt. Det har været meget hyggeligt at læse børnenes julekort, hvor vi har fået et indblik i jeres forskellige juletraditioner og andre julerier. Det har været skønt at se børnenes iver, når det var deres tur til at pakke en gave op. Indimellem var det måske ikke lige noget, de vidste, de ønskede sig, der var i pakken, men tanken omkring genbrug og det at give, er gået rent ind hos de fleste.

I fredags bagte himmelblå peberkager, der blev lavet engle, juletræer og meget mere. Der duftede så dejligt af jul og alle hyggede med at stikke kager ud. Snakken gik om, hvad man bagte derhjemme eller om man købte kager i netto.

Der var helt ro i klassen, da vi læste om Vitello, og de nød de fine kager 🤗

I dansktimerne har vi mest brugt tid på Uganda. Materialet fra Børnenes U-landskalender 2024 er rigtig godt, og vi har både læst i bogen og set de meget informative film, der følger med. I kan selv gå på opdagelse i materialet via det link, jeg sendt ud. I bibliotekstimerne har børnene læst lidt højt for mig, på skift, i deres Molevit-bog, og jeg mærker tydeligt, at der bliver gjort en god indsats, hjemme hos de fleste. Læse-loggen virker som et godt redskab, og jeg vil godt takke jer for jeres arbejde med læsningen. Læseloggen holder juleferie, men jeg vil bestemt opfordre jer til at læse jævnligt med jeres børn, hen over jul og nytår.

Vi vil sige TAK for godt samarbejde, det første halve år i 1. klasse. Det meste af tiden har vi oplevet en gruppe børn i god trivsel, både fælles og individuelt. Der er altid noget, der kræver ekstra opmærksomhed og grundigt samarbejde, og vi oplever stor forståelse og velvilje fra jer forældre, når der er situationer, der kalder på en øget indsats. Vi mærker en positiv udvikling i gruppen, og så længe det går den rigtige vej, gør det ikke noget at tempoet varierer.

Vi glæder os til det næste halve år, som bl.a. byder på skole-/hjemsamtaler, flytte klasselokale, lejrtur mv.

Store varme nisse-hilsener -Laila og Hasse

Fotos:
Hasse Krüger og Laila Pedersen

Apollo

Kære Apollo.

Først og fremmest rigtig glædelig jul og godt nytår! Tak for en dejlig julet december, med gang i.

Børnene har fået deres julebrev med hjem, og jeg blev rigtig glad, da jeg sad og skrev alle de fine komplimenter, som alle Apolloerne havde skrevet til hinanden.

Apollo har det godt, men vi skal lige vænne os til, at vi mangler Pernille. For nogle børn vil det være en stor fordel, at I ser på Apollos skema i Docendo og forbereder jeres barn på, hvilken voksen, der er i klassen den dag.

Vi har haft besøg af kæledyr i klassen, og vi har også været i teateret og se Kongen og Vandkanden. Tak til Marcus, Sarahs far, som tog med på tur.

Apollo er ved at være rigtig gode til at være på tur. Vi fik både øvet at gå to og to på fortov, tage letbane og gå i gågaden. Det klarede de så flot. Selvom der var delte meninger om, om teaterstykket var godt, var alle børnene fantastisk gode i teatersalen.

Nogle børn har nu sluppet læseloggen og har fået bogkort med hjem – Vi er også begyndt at bruge bogkortene, når vi har læsetime om mandagen, så alle vænner sig til dem og ved, hvordan de virker. På den måde skulle de gerne være klar til at bruge dem, når de slipper læsebøgerne.

Jeg har givet børnene en folder med hjem, som I sammen skal udfylde i juleferien. I kender den fra sidste år. Samtalerne foregår på helt samme måde som sidste år. I kommer til at kunne booke en tid på Intra, når datoerne er helt på plads.

Rigtig god ferie til alle

Hilsen Katrine

Fotos:
Katrine Ejlerskov

Callisto

Så fik vi fyret vores juleforestilling af – med publikum. Venus og Phoenix var inviteret til at se forestillingen, og det var rigtig godt. Callisto-ungerne syntes (for langt de flestes vedkommende), at det havde været rart at vise deres arbejde frem for nogen. Både børn og nogle voksne. Alle gjorde det vældig godt – også dem der næsten var ved at falde om af skræk! Da vi evaluerede senere på dagen, var det gennemgående, at det med at styre så meget selv, havde været dejligt. Så en total god forberedelse til næste trin med den lidt større opsætning, vi går i gang med efter jul og nytår. Nu med manuskript og hele baduljen. Der er allerede fem, seks stykker, som har meldt sig til skrivegruppe.

Vi gør i dag klar til julefest – samtidig med at vi over middag åbner rutsjebanen sådan helt officielt. Virkelig noget af en forandring på udeområderne – sammen med det andet, der er sket igennem året selvfølgelig.

Rigtig god jul, dejlig ferie og et stort ønske om et fredeligt nyt år til jer alle.

Kirsten

No ACF gallery field data found
Fotos:

Lyren

Onsdag d. 18. december var Lyren på et meget hyggeligt og vellykket besøg hos Marianne. Det var en fornøjelse at have Lyren på besøg. Indkøbsholdet fik handlet ind. Madholdet lavede burgere med grillet kylling, bøffer af oksekød samt rødbedebøffer, guacamole, salat og pommes frites. Senere fik vi æbleskiver. Undervejs blev der spillet spil, lavet lidt julepynt, tegnet, spillet guitar, og en gruppe af pigerne gik en tur med Mariannes gravhund, Aiko, der fik masser af opmærksomhed og endte med at blive ret træt.
Vi takker for den søde og betænksomme julehilsen fra jer med flødeboller fra Summerbird samt de smukke julestjerner.

Tak for samarbejdet i det første halve år. Vi glæder os til at se Lyren igen d. 6. januar 2025.
Med ønsket om en afslappende og fredfyldt jul samt et godt og lykkebringende nytår til jer alle.

Kh. Ellen og Marianne

Fotos:
Marianne Hovgaard

No ACF gallery field data found
Fotos:

No ACF gallery field data found
Fotos:

No ACF gallery field data found
Fotos:

No ACF gallery field data found
Fotos:

No ACF gallery field data found
Fotos:

No ACF gallery field data found
Fotos:

No ACF gallery field data found
Fotos:

No ACF gallery field data found
Fotos:

No ACF gallery field data found
Fotos:

No ACF gallery field data found
Fotos:
kurve-footer
enteralarmmagnifiercrossmenuchevron-downchevron-right