fredagssedlen

Her midt i uge 5 tager forestillingen form, og der arbejdes på højtryk. Det handler om at få alle dele til at hænge sammen. Det stiller høje krav til fokus, koncentration, mod, arbejdsdisciplin og tålmodighed. Det summer af liv og nye venskaber dannes på kryds og på tværs. Eleverne holder billetsalg hver dag i middagspausen, og de glæder sig meget til at spille forestillingen for publikum i næste uge.

Forestillingens udsendte reporter og assistent har endnu engang været rundt og tage pulsen på nogle af de unge mennesker, og har også fået sidste nyt fra nogle af de lærere, der står bag forestillingen.

Jeg sidder her sammen med Sofus, Karl-Emil og Jeppe. Fortæl mig lidt om, hvor I er og hvad I arbejder på i forestillingen?

Sofus fra Lyren udtaler: ”Ja, vi er på performance holdet, og vi er ”håndværker-holdet”. Det er meget sjovt, fordi vi øver i hallen, og vi får lov til at hoppe og springe. Det er fedt.”

Er der et formål med det?

”Ja, der er et formål med det. Vi udfører hop og spring, som vi har planlagt, og vi gør det lidt symmetrisk”, forklarer Karl-Emil.

Er Søren en dygtig læremester indenfor spring?

”Ja, jeg tror selv, at han har gået til spring”

Hvad synes I om at arbejde på den måde her i forestillingsugerne?

”Det er rimelig hyggeligt”, lyder det fra Jeppe.

”Jeg har set frem til at optræde, det glæder jeg mig virkelig til”, svarer Karl-Emil

Og Sofus fortsætter: ”Det er fedt, at jeg kan få lov til at vise, hvad jeg har lavet til min familie, så de ikke bare tror, at jeg kun hygger mig – og det gør jeg også – men det bliver fedt at vise det til dem”

Kan de her forestillingsuger noget specielt?

”Altså, de skaber jo et fællesskab” slutter Sofus af, inden jeg siger mange tak for interviewet og fortsætter min tur rundt i den pulserende atmosfære.

Jeg snakker lige med Johanne, der arbejder på Scenisk design i kostumeafdelingen.

Hvad arbejder du på?

”Jeg har brugt meget tid på at lave kostumer og på at sy forskellige ting”

Hvad er det, du laver der?

”Lige nu syr jeg kasser til nogle bud, og ja indtil nu har jeg syet to, og jeg syr både på maskine og i hånden”

Hvad kræver det af dig?

”Det kræver, at jeg er koncentreret om det, jeg laver, og at jeg ved, hvordan jeg begynder og hvordan jeg slutter”

Hvor mange af de der kasser, tror du, at du kan nå at lave? Nu er du jo snart færdig med at sy den, du er i gang med der?

”Jeg tror, at jeg kan nå at lave i hvert fald tre mere”

Så fortalte du også, at du har syet kostumer?

”Ja, jeg har syet arme til et blækspruttekostume, og så har jeg brugt en del tid på at gøre dem helt klar og sætte dem fast”

Nu er det første år, du er med til forestillingen. Er det noget, du har set frem til?

”Jeg har set frem til at blive bedre til at sy, og jeg ved allerede, at jeg vil lave kunst igen til næste år”

Er I ellers godt med her i kostumeafdelingen?

”Ja, det er vi, vi er kun lidt stressede. Nogle gange arbejder vi lidt over og ind i vores pauser, fordi vi glemmer tiden”

Tak for snakken, Johanne

”Det var så lidt”

Jeg er så heldig, at jeg også har mulighed for at interviewe en af lærerne bag kulisserne, nemlig Elle.

Nå, men det er de her famøse kasser, du også er i gang med. Og jeg kan forstå på Johanne, at de skal bruges til budene?

”Ja, det er kasser til de 10 bud”

Skal der så laves ti kasser?

”Nej, der skal faktisk laves 12. Der er jo 10 bud, men så fordi, at tilbud, det er jo sådan noget, der altid kommer flere af, så ender der med at være 12 bud. Der er f.eks. bybud, underbud, overbud, tilbud og udbud”

Er der så også efterspørgsel?

”Nej, det håber jeg ikke J… Nej, så vi har egentlig bare taget de her flyttekasser, og så forsøger vi at beklæde dem, og Johanne har så designet sådan et arrangement her, så man kan få dem på ryggen, og så er det meningen, at danserne skal kunne få dem af og på, mens de danser”

Du siger, at Johanne har designet løsningen?

”Ja, hun har været meget inde over i hvert fald”

Du er leder af Scenisk design, der både indebærer fremstilling af kostumer, kulisser og rekvisitter?

”Lige nøjagtig i år er det nogle andre, der er ledere. Det er Emily og Ida. De er simpelthen blevet ledere på kostume, så jeg er egentlig degraderet til tovholder.”

Det er jo nogle gange, det man ønsker sig allermest som lærer på et projekt?

”Ja, så jeg sidder her og syr. Og det ser ud som om, at eleverne selv har taget over. Jeg har simpelthen ikke forsøgt at styre det i år. Det er noget med, at den 9. klasse vi har i år, altså det kunne jeg godt tænke mig at sige... Den 9. klasse, vi har i år, Sirius, de er ret chill, og det betyder, at det er meget stille, rolige og anerkendende mennesker, så de roser dem, der går i både 7. og 8. klasse. De hidser sig ikke op over, at noget bliver forkert. De er så nemme at være sammen med, og så tager de meget ansvar. Måske havde jeg ikke lige forestillet mig det, da de gik i 7. klasse, men måske så meget andet, men nu viser det sig, at de simpelthen er de mest behagelige 9. klasser, man kan forestille sig at arbejde sammen med. Der er også rigtig mange andre dejlige elever, men det er tit sådan, at 9. klassen er sådan lidt toneangivende for, hvordan stemningen bliver på de forskellige værksteder. Og det der chill, det gennemsyrer det, synes jeg ”

Nu nævner du, at Emily og Ida, de er chefer på Designafdelingen. Der er også andre afdelinger indenfor Scenisk design?

”Ja, så er der Nora, hun styrer Rekvisitter med hård hånd sammen med Mille, og så er der Marius og Birk, der er sådan nogle multitalenter, som bare kan det hele. Derudover er der nogle gutter på snedkersalen; det er Gustav og Matti. De er ihærdige. Så er der også nogle malere, William og Alfred. Jeg tror aldrig, at jeg har haft et mere stille og roligt team end de to. De tager det med ro, og det er hygge. Desværre har Malthe været syg, og ham har jeg virkeligt brug for, når der skal bygges scene i hallen. Så jeg håber, at han er tilbage i morgen.”

Hvordan kommer det til at foregå?

”Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg ved, at Kasper kommer, så jeg venter til, jeg har ham, for ikke at spilde tiden på at lave planer, der ikke bliver til noget. Jeg sparer på tiden, og jeg planlægger dermed kun det, der skal bruges”

Et helt andet spørgsmål. Hvordan er det med overblikket i forhold til, hvor vi er i processen?

”Jeg tror faktisk, at vi er lidt længere, end vi plejer at være på nuværende tidspunkt”

Og det skyldes, at du er omgivet af ledere, der tager ansvar?

”Ja det tror jeg, men det har også noget at sige, at Mai fik skrevet manus færdigt en nat i begyndelsen af uge 4, hvor hun ikke fik ret meget søvn. Det var lidt tidligere, end det plejer at være. Det har givet skuespillerne mulighed for at øve scenerne flere gange, og dermed få forestillingen spillet igennem i sin helhed i bedre tid.”

Ingen fuldkommen reportage uden en tur forbi Marlene og danserne samt Anders og musikerne.

Jeg vil lige spørge dig, Marlene, hvordan går det på danseholdet?

”Jeg har et stærkt dansehold i år. Det fede er, at der er mange fra Performance, der ikke kun er dansere, men som gerne vil stå på scenen, og der derfor også har lidt roller og replikker. Der er totalt god energi på holdet. De er koncentrerede, og de knokler. Det er børnene selv, der laver koreografierne til dansene. Dermed er samarbejdet vigtigt, da det er i højsædet. Det er på kryds og tværs i de her overbygningsklasser. Når de så har lavet et koreografistykke, så skal de så ind og undervise hinanden. De skal både finde på, dernæst skal de undervise, og så skal de huske det. Lige nu har de trin til 6 danse at lære og dermed huske.”

Er det noget, du kan mærke på dem?

”Ja, jeg kan godt mærke, at de ikke har haft tid til at øve dansene godt nok endnu. Der er dog meget, de kan sådan næsten. Og så er det klart, at når vi så pludseligt bliver kaldt ned på scenen, fordi vi skal øve en scene sammen med skuespillerne, ja så finder de jo ud af, at de kun kan trinnene sådan næsten, men jeg er fuldstændig rolig og fortrøstningsfuld, for sådan plejer det at være. De er så seje!”

Bruger du dig selv anderledes, end du plejer i de her forestillingsuger?

”Jeg kan mærke det på min krop. Jeg danser jo med. Det er nogle lange dage med fysisk aktivitet.

Hjernen kører også på højtryk, vi skal huske nye trin, en er blevet syg, og hvad gør vi så? Og vi kan ikke lige være der på scenen alligevel, og hvad gør vi så? Omstillingsparatheden skal være der. Samtidig kan jeg også mærke, hvor meget energi det giver. Jeg kommer jo hjem, og er megaglad, og jeg tager mig selv i at gå rundt og smile hele tiden. Det er så fedt at være med. Jeg elsker det!”

Endelig er jeg kommet forbi for at hilse på dig Anders. Jeg kan høre og se, at der sker noget hele tiden. Det her nummer her, har I lige ændret?

”Ja, jeg skal love for, at der sker noget. Vi har arbejdet med, at sangerne skulle dele det lidt op, så det bliver tydeligt, hvad de siger, så de ikke mumler i munden på hinanden. Og så har vi arbejdet lidt med en slutning, som er blevet lidt mere skarp.”

Hvad hedder nummeret?

”Det her er Spørge-Jørgen. Nu kommer der et nummer, der hedder De ti bud, som er sådan en ting, som vi har hugget fra et comedyshow. Det skal vi prøve nu”

Hvor mange af de numre, I spiller, har I selv bearbejdet, altså ændret på og gjort mere til jeres egne?

”Man kan sige, at vi har bearbejdet stort set dem alle sammen. Nogle mere end andre. Det vi skal høre nu, har vi ikke gjort så meget ved. Spørge-Jørgen derimod har vi jo ændret hele teksten på. Og nogle af de andre er lavet decideret om, og så er der også nogle, vi har skrevet helt selv fra bunden af.”

Har du haft eleverne til at skrive teksterne?

”Ja, jeg har ikke rørt meget ved teksterne. Det har de selv klaret, altså bortset fra alle dem, vi bare har hugget.”

Har du det godt, eller er du lidt stresset?

”Nej, jeg synes, at vi er godt med. Vi er nået til at øve, og vi kan nu rette på detaljer og finde på nogle sjove ting, fordi det grundlæggende kører rimeligt godt. Det er vi glade for”

Jeg bliver lige hængende lidt og lytter med

”Det er du velkommen til. Der er tre drenge her, der har lært en masse tekst udenad, og det er imponerende i sig selv, synes jeg. Det er Sebastian, Erik og Magnus. Munden står ikke stille på dem, hele kroppen cykler”

De allerbedste hilsner fra

Forestillingsholdet

Mai, Anders, Marlene, Elle, Mille, Søren og Marianne