Madkundskab - fagbeskrivelser

Kost, krop og samfund

Slutmål

Undervisningen

Lejrskoler og rejser samt besøg fra udlandet

 Alle klasser er på lejrskole hvert år.

a. Indskolingen

b. Mellemtrinnet 

c. Overbygningen

2. Tværfaglig undervisning

  1. Indskolingen
    1. Besøg i Jernalderlandsbyen
  2. Madlavning og brødbagning
  3. Mellemtrinnet
    1. Tværfagligt med engelsk
  4. Kost og levevis i England
  5. Overbygningen
    1. Tværfaglig med engelsk
  6. Kost og levevis i USA

3. Fællesemner for hele trinnet

  1. Indskolingen 

Indskolingen har 2 fællesemner á 1,5 uge pr. år. I eksemplerne herunder er kun medtaget det indhold, som er relevant i forhold til fagområdet Kost, krop og samfund.

Eksempler inden for en 3-årig periode

Mellemtrinnet har flere fællesemner og trindage på tværs af trinnet hvert år. Der i blandt Grøn Uge, hvor der hvert år arbejdes med mad fremstillet over bål.

Der bliver arbejdet med det indhold, som er relevant i forhold til fagområdet Kost, krop og samfund.

Kost og sundhed

Temaet gentages hvert år, dog med forskellig perspektivering, da det er fælles for de 3 årgange på trinnet. Et eksempel: 

Kost og bevægelse:

o Madlavning, sund mad – praktisk og teoretisk

o Fast food – varedeklarationer, protein, fedt og kulhydrater

o Slik og søde sager – varedeklarationer, sukker og tilsætningsstoffer

o Krop og bevægelse – praktisk og teoretisk (muskler og forbrænding)

Historisk, samfundsfagligt, kulturelt eller geografisk emne

Årligt tilbagevendende med fokus på forskellige temaer, da det er fælles for de 3 årgange på trinnet. Et eksempel:

Middelalderen:

Grøn uge

En uge på Hollufgård eller i naturen hvert år med forskellige temaer, dog altid:

o Mad over bål. Fx pandekager tilsat smag fra skoven: brændenælder, skvalderkål, brombær …

c. Overbygningen

Mennesker og tro

Temaet er bredspektret og indeholder bl.a.:

o Forskellige kulturers kost og levevis, herunder praktisk madlavning i samarbejde med kvinder fra forskellige kulturer

4. Naturfag, 

Naturfag på Lilleskolen Odense rummer de væsentligste teoretiske områder af Kost, krop og samfund jf. fagbeskrivelsen for naturfag på Lilleskolens hjemmeside:

  1. Indskolingen
    1. Hovedområde 6: Mennesket 
      1. Kroppen, ydre og indre dele
    1. Hovedområde 7: Kost og ernæring
      1. Stege, koge, sylte og bage i praksis
    1. Hovedområde 10: Samfund og miljø
      1. Dansk landbrug: afgrøder, husdyr, produkter

o Affald og genbrug

§ Hovedområde 10: Samfund og miljø

Skolen

Lilleskolen Odense er en livskraftig fri grundskole, hvor:

Derfor skal skolens værdier leves hver dag blandt børn og voksne:

Indskolingen

Tekst kommer snart

Mellemtrinet

Velkommen til Mellemtrinet

På mellemtrinnet lægger vi vægt på :

Vi har et fælles ansvar for at skabe mellemtrinnet, så det er et sted hvor:

Indhold:
• Timerne, indesko
• Spisning, frikvartererne • Samling
• På cykel med mellemtrinet • Dukseordninger
• Penalhus, computere, telefoner, tablets • Efter skole, klubben
• Lejrskoler

Timerne:

Indesko:

Spisning

Frikvartererne:

Samling:

På cykel med mellemtrinnet:

Dukseordninger:

Penalhus:

Computere, mobiltelefoner og tablets:

Hvad skal børnenes computer kunne?

Efter skole:

Klubben:

Lejrskoler:

Overbygningen

SFO

Dagens rytme i SFO’en
Vi åbner klokken 7.00 med ”morgenfritter” frem til 8.15, hvor skolen starter. De børn, som går i morgenfritter, skal afleveres i hovedbygningen, hvor der er en pædagog til at tage imod dem. Ommorgenen er der mulighed for at spille et spil, snakke eller bare sidde og vågne op. Vi tilstræber en stille og rolig start på dagen for de børn, som kommer tidligt. Hvis der er børn, som ikke kan nå at spise morgenmad hjemmefra, kan degøre det i SFO’en. Det skal de selv have med.

Når klokken er 8.00, går ”morgenåbneren” på indskolingsgangen. Nu begynder der også at komme børn der, så der skal være en voksen til at tage imod. Efter skoletid er der igen åbent i SFO’en. Alle børnene skal efter skoletid være udenfor et kvarters tid. Dette er både for at lave et ”break” mellem skoletid og SFO-tid, og også for at de børn, som har pligter i klasserne, kan få plads til at gøre deres job. Derefter går det løs meddet, som foregår sådan en eftermiddag.

Eftermiddagen er den tid, børnene har til at lege, til at være sammen med kammeraterne og vennerne, og til at væremed i de aktiviteter, de har lyst til at deltage i. SFO’en lukker klokken 16.30 ugens fire første dage. Fredag klokken 16.00.

Aktiviteter
Udbuddet af aktiviteter afhænger dels af, hvad vi voksne er gode til og dels af, hvad vi fornemmer, børnene interesserer sig for. Vi tilstræber over tid at have varierede aktiviteter, så der er noget for:

Hver dag tilbereder vi ”frittermad”, og der er næsten altid børn, som gerne vil være med til at forberede den. Det er
også en aktivitet. De aktiviteter, vi sætter i gang, lukkes ofte ned klokken 14.45. Så skal vi nemlig gøre klar til at spise frittermad. Alle skal hjælpe med at rydde op, både ude og inde, og klokken 15.00 er vi klar til at spise.

Frittermad
Frittermaden er et helt fast punkt i dagens program. Når vi spiser, sidder alle ned. Der bliver både delt mad rundt og sagt værsgo, og vi voksne vil have, at spisningen foregår på en god og rar facon. Derfor beder vi også om, at
forældrene henter børn enten før eller efter frittermad.

Fredagssedlen
SFO’en har indlæg på Fredagssedlen omtrent hver anden uge. Det er ikke muligt at skrive om alt, der sker i løbet af en uge, men vi vil gerne give forældrene nogle stikord, så man derhjemme kan tale videre om børnenes dag i både skole og SFO.

Ferier
I skoleferierne holder vi åbent fra klokken 7.00 – 16.30. Fredag dog til klokken 16.00. Ugerne 28,29 og 30 holder vi
sommerferielukket. Mellem jul og nytår og dagen efter Kr. Himmelfartsdag er SFO’en lukket. Derudover holder SFO’en lukket mandag, tirsdag og onsdag før Skærtorsdag. Skolebussen kører ikke i ferierne.

Samarbejde
I skoleferierne holder vi åbent fra klokken 7.00 – 16.30. Fredag dog til klokken 16.00. Ugerne 28,29 og 30 holder vi
sommerferielukket. Mellem jul og nytår og dagen efter Kr. Himmelfartsdag er SFO’en lukket. Derudover holder SFO’en lukket mandag, tirsdag og onsdag før Skærtorsdag. Skolebussen kører ikke i ferierne.

Skolebussen
Det er muligt at benytte skolebussen til og fra skole. Hør nærmere om ruten på kontoret. Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kører skolebussen hjemad kl. 15.30. Om fredagen kører den kl. 15.00. Det er forældrenes ansvar, at give skolen/SFO’en besked om, hvorvidt ens barn skal med skolebus eller ej. Børn med grønt buskort må stå af bussen uden voksne til at tage imod. Børn med rødt buskort skal hentes ved stoppestedet, hvor destår af på hjemturen. Hvis der ikke er voksne til at hente de børn, som har rødt buskort, kører de med til bussens
endestation, og så skal de afhentes der efter aftale med chaufføren. De børn, som benytter bussen, skal kunne siddestille og roligt på deres sæde under kørslen.

Klubben

Klubben er Lilleskolens fritidstilbud for børn i 4. – 6. klasse og er en naturlig forlængelse af fritidsordningen, som børnene kender fra deres tid i børnehaveklasse – 3. klasse.

Klubben åbner, når skoledagen er slut. Eftermiddagen er den tid, hvor børnene kan lege, har god tid til at være sammen med kammeraterne og vennerne og til at være med i de klubaktiviteter, de har lyst til. Nogle aktiviteter melder børnene sig til på forhånd (en fisketur, klubband mv.). Andre aktiviteter (kreativt værksted, hal-aktiviteter, madlavning, indkøb mv) er åbne og kræver ikke tilmelding.

Hver dag tilberedes og serveres klubmad, som er et lille let måltid/snack. Børnene er med i processerne omkring tilberedning og deltager også i indkøb og planlægning.

I det hele taget lægger vi stor vægt på, at børnene er medvirkende til at skabe Klubbens rammer og indhold. Således udformes en månedlig aktivitetsplan, som både børn og voksne har indflydelse på. Oftest er der et ugentlig tilbud om en tur – til fods, på cykel eller i bus.

Samarbejdsparterne vil ofte se tingene fra vidt forskellige vinkler - barn/voksen, lærer/forældre, skoleleder/bestyrelse osv. Skal samarbejdet lykkes, og det bedste resultat nås, er det uhyre vigtigt, at det sker i gensidig respekt og forståelse for de særlige forudsætninger og indsigt, det ansvar og de opgaver, som de aktuelle deltagere i samarbejdet har.

Særlige indsatser

Meget godt nyt næste skoleår

En gang imellem må man tage de kritiske og kreative briller på og se godt efter. Er der noget i skolens praksis – i børnenes oplevelse af skoledagens liv og læring, i det faglige samarbejde, i undervisningen, i prioriteringen af fag mm. – som kalder på et eftersyn og måske nytænkning.

Den undersøgelse havde lærerne, pædagogerne og jeg sat os for at give et skud i dette skoleår.
Hvad kan gøres bedre og i givet fald hvordan?
Vi har i personalegruppen udpeget nogle områder, som kalder på forandring eller en særlig indsats. Dem har vi fremlagt for bestyrelsen, som til vores glæde bakker op om initiativerne.

De nye tiltag i det kommende skoleår:
1) Indskolingen får drama på skemaet med 1 modul om ugen.
2) Mellemtrinet får håndværk og design fra 5. klasse
3) Mellemtrinet får kortere skoledage flere dage om ugen
4) Alle klasser får timer med tolærerordning og co-teaching
5) Overbygningen får kortere skoledag én dag om ugen
6) Overbygningen får mulighed for at vælge nyt linjefag hvert år

Ad 1)
Drama er et af vores musiske fag, som bliver til linjefag i overbygningen. Der har derfor i flere år været et stærkt ønske om at indføre drama som fag i indskolingen, lige som det er på mellemtrinet, og således ligestille det med musik og billedkunst. Det gør vi nu ved at veksle et af danskmodulerne i 1., 2. og 3. klasse til drama. I de seneste år, hvor Katrine har været dansklærer i indskolingen, har det været afprøvet med succes. Som uddannet dramalærer så Katrine store potentialer i at inddrage netop drama i danskundervisningen. De gode erfaringer udbreder vi nu til alle 4 indskolingsklasser med en dramalærer på faget.

Ad 2)
Eleverne i 8. klasse skal fra dette skoleår til eksamen i et praktisk-musisk fag. Det kan være musik, billedkunst eller håndværk og design. For at frede linjefagene, som fortsætter i 9. klasse, hvor de afsluttes med et afgangsprojekt, har vi på Lilleskolen valgt, at alle elever får håndværk og design og går til eksamen i det. Vega var de første, og de gennemførte deres eksamen med bravour i januar. Det var en rigtig god oplevelse for eleverne – og for lærerne med.
Håndværk og design er et fantastisk fag, som giver plads til både kreativitet, materialekendskab, forståelse af bæredygtighed og håndværk. Netop arbejdet med, respekten for og glæden ved håndværket er et fint og nødvendigt modspil til den allestedsnærværende digitalisering.
Vi indfører nu faget fra 5. klasse med 1 modul om ugen. Det tager lidt tid fra de øvrige praktisk-musiske fag, men med i alt 6 moduler om ugen som hidtil er fagpakken godt dækket ind.

Ad 3)
I forlængelse af folkeskolereformen i 2014 øgede vi undervisningstiden på mellemtrinet med 1 modul om ugen. Mere undervisning – dygtigere børn! Vi ser bare ikke, at det er mængden af timer, som giver de gode resultater, hverken på læring eller trivsel. Skoledage til kl.14:30 er udmattende for mange af børnene, og humøret kan være svært at holde oppe.
Vi har derfor besluttet, at de ”lange dage” fra næste skoleår slutter kl. 14:00 og består af 3 moduler á 5 kvarter plus en lektion á 3 kvarter. Som følge heraf får klubben forlænget sin åbningstid med 30 minutter mandag, onsdag og fredag. Det er heller ikke dårligt.

Ad 4)
Det, vi ved, virker i undervisningen, både fagligt og socialt, er ikke blot to lærere i klassen, men to lærere som har forberedt undervisningen sammen og bruger begges faglige og pædagogiske viden og kompetencer i undervisningen (co-teaching). Vi har prøvet det mange gange, nogle mere end andre, men vi har ikke som skole haft det som en målrettet og tilrettelagt indsats for alle. Fra næste skoleår bliver den nedsatte skoletid erstattet af faglig undervisning med co-teaching. Derudover indfører vi co-teaching i sammenhæng med specialundervisning, pædagogernes deltagelse i undervisningen, ordblindeundervisning, trivsel, læsevejledning, matematikvejledning og linjefagene.

Ad 5)
Realisering af co-teaching forudsætter, at der i praksis skaffes tid til fælles forberedelse på et tidspunkt, hvor hjernerne er friske. Derfor slutter undervisningen på hele skolen hver tirsdag kl. 13:00. Det betyder en nedgang i undervisningstid for 7. og 8. klasse på 1 modul om ugen. Som ovenfor nævnt erstattes den nedsatte undervisningstid med co-teaching i samme antal timer.

Ad 6)
I 7., 8. og 9. klasse er der linjefag på tværs af klasserne i 2 moduler om ugen. Eleverne vælger ét af fagene: musik, drama, billedkunst & design eller idræt og har hidtil haft det samme fag i alle 3 år.
Fagene tilrettelægges fortsat som treårige undervisningsforløb, så eleverne kan fordybe sig inden for ét fag. Det nye er, at eleverne kan vælge nyt linjefag hvert år og således sammensætte et uddannelsesforløb i deres egen kombination af musik, drama, billedkunst & design og idræt. Der tilføjes særlige kurser, hvor bl.a. film og digitale medier indgår. I forbindelse med musicalen får eleverne mulighed for at vælge et af de fagområder, der ikke er deres linjefag. De må selvfølgelig også meget gerne deltage i musicalen med netop deres linjefag.

Sidste ændring i det kommende skoleår
Jeg har valgt at stoppe på Lilleskolen den 1. december – godt 37 år må være tilstrækkeligt. Bestyrelsen er orienteret og allerede godt i gang med planlægningen af et meget grundigt ansættelsesforløb. Så vidt jeg forstår, bliver stillingen slået op i august, men inden den kan gå i luften, venter et omfattende og vigtigt arbejde med profilbeskrivelse og udformning af stillingsopslag.
På mange måder nye tider for Lilleskolen Odense. Det bliver spændende og godt!

De bedste hilsner
Inger

Musik - fagbeskrivelser

Sang og musik på Lilleskolen Odense

Hvorfor musik?
Når børnene starter i skolen, bruger de sanserne konstant. De suger alt til sig. De ser alt, hører alt, og er faktisk også i stand til at udtrykke sig musisk. Vi vil som skole gerne sørge for, at børnene bevarer og udvikler denne evne. Vi ønsker, at vores børn skal kunne udtrykke sig ved hjælp af musikken, og dermed have endnu et sprog. Musikken udtrykker det, der ikke kan siges med ord og billeder. Musik er en stor del af vores liv. Vi hører musik hver dag. Musikken er fyldt med mere eller mindre lødige
budskaber, og vores elever må lære at tage kritisk stilling til det, de hører. Vi ønsker, at musikken skal være en del af skolens hverdag. Det er bl.a. i musikken, vi kan mødes på tværs af alder og køn. Det er her, vi kan opleve fællesskabet.


Hvorfor sang?
Man bliver glad af at synge, og når vi synger sammen, får vi følelsen af samhørighed og fællesskab. Sange fortæller meget om et lands kultur. Det er vores mål, at børnene får et godt kendskab til både den danske og den udenlandske sangtradition. I musikundervisningen får børnene mulighed for at synge sammen og alene. De får mulighed for at dyrke stemmen som et instrument, og de bliver undervist i stemmebrug og sangtræning. Vi mødes til fælles samling hver dag, hvor hele skolen synger sammen. I musikundervisningen og ved skolens daglige samling tilstræbes det, at sangrepertoiret er varieret inden
for den rytmiske sang, folkeviser, salmer, børnesange, historiske sange, kanons, m.m., og at børnene bliver
præsenteret for både nye sange og sange fra den gamle danske sangskat. På Lilleskolen er det vores mål at gøre børnene sprogstærke, kulturstærke og skabende, og musikkens bud på det er følgende:


Børnene bliver sprogstærke fordi:
Når vi skal udtrykke tanker og følelser, gøres det ved at komponere musik og lave sangtekster. Vi kan eksempelvis udtrykke os omkring oplevelser ved at skrive musik om det. Vi arbejder med poesien i andres sange, og det er med til at udvide vores sprog og gøre det mere farverigt og varieret. I indskoling og på mellemtrin arbejder vi med meddigtning; børnene skriver videre på gamle
sange og remser og forener gammelt sprog med nyt. Det kommer der sjove ting ud af.


Børnene bliver kulturstærke fordi:
Musikken og sangene er en del af alle kulturer. Når vi dykker ned i musikken og teksterne, lærer vi noget om, hvad mennesker tænker på og drømmer om, og vi lærer noget om historien og om, hvad der rører sig i forskellige samfund i forskellige perioder. Samtidig giver det også en bevidsthed om, at vi kan udtrykke os om de kulturer, vi lever i lige nu.


Børnene bliver skabende fordi:
Skabende er vi, når vi komponerer musik til eksempelvis den årlige musical, så gælder det om at få ideer til, hvordan man kan udtrykke en helt bestemt følelse eller en helt bestemt stemning. Det er også skabende, når indskolingen digter videre på remser eller laver en sang om noget, de lige har oplevet. I bund og grund handler det om at give børnene mulighed for at udvikle sig både intellektuelt, socialt og følelsesmæssigt. De skal have mod og styrke til at give sig i kast med livet. Vi vil på de næste sider beskrive, hvordan undervisningen i musik foregår på Lilleskolen Odense. Der er obligatorisk musik fra børnehaveklasse til og med 6. klasse. I overbygningen har man mulighed for at vælge musik som linjefag. Linjeholdet består af elever fra 7., 8. og 9. klasse.

Indskolingen

Sang
I indskolingen gøres der meget ud af sangen, primært som fællessang. Børnene præsenteres for en bred vifte af sange i forskellige genrer. Vi arbejder ud fra et fast sangrepertoire, hvor mange af sangene bliver lært udenad samt ud fra børnenes egne input og interesser. Sange, som synges til de daglige samlinger for hele skolen, øves også i klasserne. Vi snakker om tekstens indhold og melodiens opbygning. Der er også rig mulighed for at synge solo, hvis det er et ønske hos børnene. Dette gør sig dog mest
gældende i sammenspilsundervisningen i 2. og 3. klasse.


Sammenspil
Børnehaveklasse og 1. klasse:
På disse to klassetrin er sammenspilsundervisningen i høj grad baseret på rytmik. Meget af den praktiske undervisning udmønter sig i sanglege, rytmeleg, rim & remser, dans/bevægelse, stomp, trommesatser og sammenspil med rytmeinstrumenter, herunder også xylofon og klokkespil. Det giver børnene forståelse for musikkens grundlæggende byggesten - nemlig rytme og puls.
Vi lægger stor vægt på det skabende element, og børnene er i høj grad med til at præge det færdige resultat.

  1. og 3. kl:
    Vi bygger videre på rytmikken, så det i højere grad bliver rytmisk sammenspil. Vi inddrager nu instrumenter
    som klaver/keyboard, trommesæt, bas, guitar. Børnene kan stifte bekendtskab med en lang række af disse
    instrumenter, og vi opfordrer til, at de giver sig i kast med så stort et instrumentudvalg som muligt i løbet af
    de to år. Vi arbejder til stadighed med det skabende element - alle kan bidrage med ideer til et samlet
    udtryk og produkt. Dette gælder såvel musikkomposition som tekstskrivning.
    Scenepraksis
    Børnene optræder ved hhv. julefest og sommerfest. Derudover er der enkelte optrædener til samlinger og
    diverse forældrearrangementer
    Indspilning
    I løbet af 3. klasse prøver børnene at indspille en sang. Som regel en sang, de selv har været med til at
    komponere.
    Musikhistorie og genrekendskab
    Vi lytter til musik i mange forskellige genrer. Vi ønsker, at børnene lærer at være åbne og nysgerrige over
    for musik, de ikke lige kender på forhånd. Børnene præsenterer musik for hinanden i klassen.
    Musikanalyse
    Børnene lytter til musik. De lytter efter instrumenter, og vi snakker om musikkens stemning, musikalsk form
    og periodefornemmelse. Lettere tekstanalyse kan også forekomme.
    Børnene gøres bekendt med fundamental musikteori, herunder rytmelærer (taktarter, swing, puls mv)
    samt basalt nodekendskab og tonalitet. Teorien bliver i udpræget grad koblet til den praktiske del af faget.

Mellemtrin

Sang
Klasserne synger og har et bredt sangrepertoire. Sange fra samlingerne øves også i klasserne, og vi snakker om tekstens indhold.


Dans, bevægelse, rytme
Vi arbejder med elementær rytmisk træning både teoretisk og praktisk. Herunder enkelte bevægelsesmønstre/danse til understøtning af indlæring af rytmer m.m.


Instrumentalspil
Vi opfordrer børnene til at prøve flere instrumenter af i løbet af mellemtrinet. De, der viser særlig interesse og talent for et instrument, opfordres til at dyrke instrumentet i fritiden også.


Sammenspil
I sammenspil arbejder vi primært med rytmisk musik. Alle er med i sammenspillet – det er klassens fælles projekt og opgave at få helheden til at blive til god musik. De lærer at lytte til hinanden, give plads til hinanden og bakke op om hinanden. De skal opleve, at man kan noget mere og andet sammen end hver for sig.


Scenepraksis
Børnene spiller to koncerter om året på skolen. Derudover er der pletvis optræden til samlinger og forældrearrangementer.


Lyd
Brug af sanganlæg og forstærkere er også en del af musikundervisningen. De børn, der har en særlig interesse for den tekniske del af faget, hjælper lærerne med opsætning og lydsætning. Det er vores mål at børnene lærer, at høj musik ikke nødvendigvis er god musik. Vi gør også noget ud af at fortælle dem, hvordan de undgår at ødelægge deres hørelse, og hvordan de passer på udstyret. Tinnitus er et problem for mange musikere, det skal det helst ikke blive for vores børn.

Musikhistorie og genrekendskab
Vi lytter til musik i mange forskellige genrer. Vi arbejder med åbenhed over for musik, man ikke lige kender på forhånd. Børnene præsenterer musik for hinanden i klassen. Børnene stifter bekendtskab med ”nogle af de store” inden for flere forskellige genrer.


Musikanalyse
Vi lytter til musikken og taler om, hvilke instrumenter vi kan høre, og hvad deres rolle er. Vi taler om musikalsk form og periodefornemmelse og om musikkens stemning og udtryk.


Komposition og tekstskrivning
Vi arbejder med tekstskrivning og indimellem også med egentlig komposition. Akkorder og harmonier og deres sammensætning prøves af.


Almen musikteori
Vi arbejder med enkel teori om akkorder, noder, toner og rytmer.

Overbygningen

Sang
Vi arbejder en del med den flerstemmige sang, både når vi laver kor til sammenspil, og når hele holdet synger. Vi arbejder med sangtræning og stemmepleje og med at få kraft og styrke i stemmerne. At synge sammen skaber glæde og giver positiv energi.


Dans, bevægelse, rytme
Vi arbejder med forskellige rytmer, f.eks. afrikanske rytmer og latinrytmer og med rytmisk improvisation. Det foregår ofte på djembe, congas, bongotrommer og andet percussion.


Instrumentalspil
De unge støttes i udviklingen af hovedinstrumentet; det kan også være sang. Vi udfordrer og opfordrer dem til at prøve solistrollen. Vi arbejder med klaverets struktur. Alle skal lære at spille enkle akkorder på klaveret. Vi opfordrer kraftigt til at få undervisning på deres instrument uden for skoletid.


Sammenspil
Sammenspillet udvikles. De unge skal kunne lytte til hinanden. De skal opleve, at man kan noget mere og andet sammen end hver for sig. De skal øves i at have disciplin til at kunne spille alene i musikhuset uden en lærer. De skal på skift kunne være ”lokomotiv” i bandet. De unge er på skift solister. Vi arbejder med improvisation.


Scenepraksis
Linjeholdet spiller to koncerter samt en musical på skolen hvert år. Derudover spiller de til Lilleskolernes musik- og teaterfestival, som er en festival, hvor børn og unge fra landets Lilleskoler mødes for at spille musik og teater i 3 dage. Vi arbejder en del med at kunne stå frem og synge eller spille for de andre. Når et nummer arbejdes igennem, kan vi f.eks. arbejde med de enkelte instrumenter og sangere, mens resten lytter.


Indspilning
Vi indspiller mindst 2 gange i forløbet. Når man skal indspille, kommer man ned i musikkens enkelte elementer. Detaljen skal være i orden, og op til indspilningen skal der øves, så alle kan deres ting. Man skal lytte til hinanden respektfuldt, da det kan være en svær og lærerig proces at skulle stå alene i studiet og indspille, mens de andre lytter.


Lyd
Her lærer man at sætte hele udstyret til og være bevidst om, hvordan det står bedst, så det giver den optimale lyd. De der har lyst, får elementært kendskab til PA-anlæg. Høj musik er ikke nødvendigvis god musik. Vi gør også noget ud af at fortælle de unge, hvordan de undgår at ødelægge deres hørelse. Tinnitus er et problem for mange musikere. Det skal det helst ikke blive for
vores elever.


Musikhistorie og genrekendskab
Holdet får almendannende kendskab til den europæiske klassiske musik, musikkens oprindelse og den etniske musik. Vi arbejder med forskellige genrer. Det kunne eksempelvis være folkemusikken, latin, reggae m.m. Vi går i dybden med enkelte kunstnere; ser på genren, historien, tiden, teksterne og spiller musikken.


Musikanalyse
Vi arbejder med at kunne høre akkordskift og modulationer. Vi taler om stemninger i musikken, og om hvordan den skabes. Vi ser på sammenhængen mellem tekst og melodi.


Komposition og tekstskrivning i forbindelse med musical
Linjeholdet komponerer musik til en musical hvert år. Her arbejder vi bevidst med de teoretiske elementer i kompositionen. Det være sig akkordopbygning, tonal kadence og kvintcirkel. Her arbejder vi også med musikken som udtryksmiddel og sprog. Der skal bruges helt bestemte stemninger eller genrer og musikerne arbejder tæt sammen med skuespillere og dansere for at få det helt rigtige udtryk frem.


Almen musikteori
Vi arbejder med kvintcirkel og tonal kadence, hovedsageligt i forbindelse med komposition. Dette for at de unge med det samme kan se, hvad det kan bruges til. Vi arbejder med opbygning af tre- og firklange. Her bruges klaveret meget til at tydeliggøre strukturen i akkorderne. Alle skal kunne finde frem til en given akkord på klaveret. Vi arbejder med arrangement og laver akkordskemaer. De unge trænes i at kunne høre akkordskift og i at bestemme intervaller. Vi arbejder med at kunne bestemme toneart ud fra et partitur. Vi arbejder med noder og nedskrivning af rytmer på begynderniveau.


Afgangsprojekt
Eleverne i 9. klasse arrangerer sammen et nummer og lærer resten af holdet eller en af de yngre klasser at
spille nummeret. Her handler det om deres evne til at formidle og til at samarbejde.
Eleverne får en skriftlig udtalelse vedlagt deres afgangsbevis. Udtalelsen er en vurdering af den udvikling de
har gennemgået i løbet af de 3 år på linjeholdet samt af deres faglige niveau.

Musikskole

Lilleskolen har musikskole om eftermiddagen, og her kan man både få soloundervisning og tilmelde sig et af holdene. I soloundervisningen arbejder vi med det enkelte instrument, der læres noder, akkorder, lidt teori og teknik. I korene synges der hovedsageligt rytmiske sange. Vi synger både flerstemmigt og enstemmigt, og der er rig mulighed for solosang. På danseholdet er børnene selv med til at skabe deres koreografier, og de lærer også en masse forskellige trin inden for moderne dans, showdans m.m. På dramaholdet arbejder vi med kropssprog, vi leger, vi dramatiserer og klæder os ud, vi tager på fantasirejser og meget mere. Børnene fra musikskolen optræder med jævne mellemrum ved samlingerne, til festerne og ved den årlige
forårskoncert.


Der er forældrebetaling til Lilleskolen Musikskole, og alle hold kører efter almindelig skoletid. Man kan
melde sig til følgende aktiviteter:
• Lillekor: 0.-3. kl
• Juniorkor: 3.- 5. kl.
• Storekor: 6.-9. kl.
• Duosang: 4.-9. kl.
• Band: 4.-9. kl.
• Guitar: 2.-9. kl.
• Bas: 2.-9. kl.
• Trommer: 1.-9. kl.
• Klaver: 1.-9. kl.
• Dans: 3.-6. kl.
• Drama: 0.-3. kl.

Hvis der kun er meget få tilmeldte, oprettes holdet ikke.

Øvrige fag

I nedenstående fag arbejder vi ud fra Folkeskolens Fælles Mål:

Matematik

Engelsk

Tysk

Historie

Samfundsfag

I nedenstående emner følger vi Folkeskolens Fælles Mål:

Færdselslære

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Uddannelses- erhvervs- og arbejsmarkedsorientering

Rejser og lejrskoler

Indskolingen

Mellemtrinet

Overbygningen

Naturfag - fagbeskrivelser

Naturfag

Naturskole

Dansk - fagbeskrivelser

Indskolingen

Mellemtrinet

Overbygningen

Samarbejdspartnere

Sundhedsplejerske

Forældre er meget velkomne til at kontakte skolens sundhedsplejerske.

Karina Kremmer, mobil: 24 22 46 88, kakre@odense.dk

UUO-vejleder

Kristine Brorsen Tlf. 24 88 56 92 krbro@odense.dk

GDPR

Persondatapolitik

  1. Kontakt til den dataansvarlige
    Lilleskolen Odense er den dataansvarlige og kan kontaktes på telefon nummer 66132028 samt på
    mail kontor@lilleskolenodense.dk
    Skolens CVR. nr. er 50835510
  2. Formålene med og retsgrundlaget for behandling af dine personoplysninger
    Vi behandler dine oplysninger for at kunne opfylde vores forpligtigelser som skole, der følger af friskoleloven og dertil hørende regler. Eksempelvis indhenter vi elev- og forældreoplysninger i forbindelse med en elevs indmeldelse på skolen for at kunne søge statstilskud.
  3. Kategori af personoplysninger
    Vi behandler hovedsageligt kun almindelige personoplysninger, men i nogle tilfælde også følsomme personoplysninger. Nedenfor angives eksempler inden for hver kategori. Almindelige personoplysninger for elever: navn, adresse, CPR nr. og UNI-login Øvrige almindelige personoplysninger for elever: tidligere skole/børnehave, fravær, lærerudtalelser, evalueringer, testresultater, karakterer og foto Almindelige personoplysninger for forældre: navn, adresse, tlf.nr og forældremyndighed
    Følsomme personoplysninger for elever: Helbredsoplysninger, rapporter fra talepædagog, psykolog m.fl. Følsomme personoplysninger indhentes og behandles kun efter forældrenes konkrete samtykke hertil.
  4. Modtagere eller kategori af modtagere
    Som udgangspunkt er det alene skolen, der modtager og anvender personoplysninger, som vi har om elever og forældre.
    Dog videregiver vi personoplysninger til Undervisningsministeriet og andre offentlige myndigheder, når vi er forpligtet efter reglerne herom. Skolen videregiver endvidere personoplysninger til eksterne leverandører i forbindelse med anvendelse af såvel administrative som undervisningsmæssige programmer (Se pkt. Databehandlere) Disse eksterne leverandører behandler alene vores personoplysninger i henhold til den instruks, som fremgår af den databehandleraftale, som skolen har indgået med leverandøren.
  5. Opbevaring af personoplysninger
    Skolen opbevarer personoplysninger i henhold til retningslinjer på området (Se pkt. Opbevaring af personoplysninger). Overordnet opbevarer vi kun personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde vores forpligtigelser som skole. De følsomme personoplysninger samt de i punkt 3 nævnte øvrige almindelige personoplysninger slettes, når eleven forlader skolen. Eksamensbeviset er vi dog forpligtet til at gemme
    Lilleskolen Odense, Blåbærvej 43-45, 5260 Odense S, Tlf. 66 13 20 28, kontor@lilleskolenodense.dk, www.lilleskolenodense.dk
  6. Retten til at trække samtykke tilbage
    Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor af pkt. 1. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for
    tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.
  7. Dine rettigheder
    Efter databeskyttelsesregler har en registreret en række rettigheder i forhold til skolens behandling af personoplysninger.
    Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os. Ret til at se oplysninger (indsigtsret) Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig og en række andre oplysninger. Ret til berigtigelse Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig rettet. Ret til sletning I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer. Ret til begrænsning af behandling Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine oplysninger. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen – må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke eller med henblik på, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser. Ret til indsigelse Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Ret til at transmittere Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra en dataansvarlig til en anden uden hindring. Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
  8. Klage til Datatilsynet
    Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, som vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Opbevaring af personoplysninger

Ansatte:
Personoplysninger om ansatte findes i lønsystemet på én stationær computer på kontoret, i Jottacloud (backup), i aflåst arkivskab og i ringbind på kontoret. På skolens intranet ligger navn, adresse og tlf.nr. på de ansatte samt deres mailadresse, såfremt de selv har lagt den ind.
Elever:
Personoplysninger om elever opbevares i elevsystemet på én stationær computer på kontoret, i Jottacloud (backup), på skoleleders computer, i ringbind og i aflåst arkivskab på kontoret. Derudover findes almindelige personoplysninger på skolens intranet. Infolister med børns og forældres navne, adresser og telefonnumre findes i 3 telefonbøger i papirformat placeret på lærerværelset og kontoret. I SFO’en og klubben findes tillige holdlister i papirformat med tilsvarende personoplysninger. Efter instruks behandles almindelige personoplysninger midlertidigt på relevante læreres computere.
Forældre:
Personoplysninger om forældre opbevares i elevsystemet på én stationær computer på kontoret, i Jottacloud (backup), på skoleleders computer, i ringbind og i aflåst arkivskab på kontoret. Infolister med børns og forældres navne, adresser og telefonnumre findes i 3 telefonbøger i papirformat placeret på lærerværelset og kontoret. I SFO’en og klubben findes tillige holdlister i papirformat med tilsvarende personoplysninger.
Forældre og børn på venteliste:
Personoplysninger om forældre og børn på venteliste opbevares på én stationær computer på kontoret, i Jottacloud (backup) og i ringbind på kontoret.
Bestyrelsen:
Personoplysninger om bestyrelsen findes på skolens hjemmeside, på skolens intranet, i adressebog i papirformat på kontoret, i regnskaber, lånedokumenter mm