Jeg har været på et helt fantastisk matematik kursus. Jeg glæder mig til at prøve alle de gode matematik ting af sammen med Himmelblå. 😊
Der var sket en fejl med billeder i sidste uge, så billedet af ugens buket, var desværre ikke kommet med. Så der både er billede fra sidste uge og denne uge 😊 I denne uge har det været nogle meget smukke hortensier, som Sylvester har haft med. De står stadigt så smukt i klassen. I ugen efter ferien, er det Sommer, der skal have blomster/grønt med.
Vi arbejder videre med vores bogstaver/dyr. Og vi laver værksteder i matematik. Vi har været på en skøn fantasirejse i drama og i morgen fredag, skal vi jo ud på skolernes motionsløb.
Husk behageligt tøj, madpakke og drikkedunk. Himmelblå deltager i løbet, så ser vi, hvor meget af det andet, der foregår hjemme på skolen, vi er med til. Vi skal i hvert fald mødes i klassen og sige god ferie.
Efter ferien har vi jo skole/hjem samtaler om tirsdagen d. 24/10. Jeg har lagt skema op for alle 3 dage med skole/hjem samtaler og jeg kan også se, at de fleste af jer har skrevet jer på. 😊 Torsdag d. 26/10 skal vi i teateret, så der skal børnene kun have turrygsæk, madpakke og drikke dunk med.
Torsdag d. 2/11. har vi maddag i Himmelblå. Det vil vi have 4 gange. Det bliver d. 2./11. og så de efterfølgende 3 torsdage. Børnene skal ikke have store madpakke med den dag, da det vi laver af mad, udgør det for et måltid. Til gengæld skal de alle medbringe 100 kr., som så rækker til alle 4 maddage.
Så 100 kr. til 4 maddage. De skal medbringes senest fredag d. 27/10. Hvis der skulle være penge tilovers, bruger vi dem på klassen.
Rigtig god ferie.
Bedste hilsner fra Mette, Jonna og Lene
I ønske alle en skøn efterårsferie.
Fra alle os på Lillerskolen.
Matematik i Himmelblå
Venus sender videohilsen til Gaia
Forfatterbesøg for Lyren og Callisto
Gaia i Polen
Tænk sig, at det allerede er efterårsferie. Tiden flyver afsted, og vi flyver med.
I Venus går det også derudaf i rask tempo. Børnene arbejder godt i timerne, både når det gælder det faglige og de forskellige trivsels-aktiviteter, vi sætter i søen. Det er tydeligt, at mange af børnene har fået noget ud af at høre om hjernen og dens forskellige måder at reagere på, alt efter situationen. Således bringer vi voksne også os selv i spil, for vi kan jo også komme til at reagere ureflekteret i visse situationer. Vi snakker om, at selv om Venus nu ved en masse om reptilhjernen – Amygdala og Hippocampus, er det stadig en livslang proces at øve sig i at handle reflekteret. Vi kan alle blive presset til en overilet adfærd. Når det sker, er det væsentligt at kunne snakke om, hvad der skete, når bølgerne har lagt sig. At respekterer og acceptere at andre kan se tingene på en anden måde, end én selv.
I dansktimerne har vi arbejdet med Halfdan Rasmussen den seneste tid. Særligt de opgaver, hvor børnene selv skulle digte og rime, tog kegler. Vi har også arbejdet med det skriftlige i Stavevejen – og så fik vi jo breve fra Ryslinge. Efter efterårsferien skal vi skrive breve tilbage til vores nye venner, og vi skal også tage et klassebillede, som vi kan sende med. Vi fik nemlig et billede af Ryslinge-børnene, som nu hænger i klassen. I fællesbogen skal vi i gang med et kapitel om fabler. Bogen kommer med hjem i tasken, så I kan orienterer jer i kapitlet, inden vi går i gang. Jeg vil også bede jer om at holde den daglige læsning ved lige i ferien. Det lader til, at de fleste har gode læserutiner hjemme.
I dag har vi sendt en videohilsen til Gaia, som jo er på vej hjem fra Polen.
Med håbet om en herlig weekend og efterårsferie.
Tue og Hasse
Fredag for 14 dage siden havde Callisto og Lyren besøg af forfatter Rikke Alrø, som kom og fortalte os om sit forfatterskab og sin nye bog "Lygtemanden". Det var både spændende og oplysende, og så kom der rigtigt gode spørgsmål fra børnene. Vi siger tusind tak for besøget og for klassesættet af bogen. Vi glæder os til at læse den.
Mange hilsner
Kirsten, Mette Rose, Lyren og Callisto
Så er vi ombord på ECI3804 Krakow-Warszawa, og polsk landskab farer forbi, imens der hyggesnakkes i vogn 4. Alle er installeret på et sæde og valg af sidemanden blev besluttet af den vildeste Tetris med tonstunge kufferter fyldt med dejlig billigt tøj fra Primark.
Tanker fylder imellem alt det, vi længes efter hjemme og alle de indtryk, vi har fået undervejs på rejsen; 12 dages pakket program i et selvvalgt lydunivers fra hovedtelefoner.
I rejsen første uge boede alle hjemme privat. Vi så både selve byen Klođzko og de store flotte naturområder med bjerge og mineraler omkring. Da vi ankom til Krakow efter 1 uge i dalen med kort til en tjekkiske grænse, var alle elever vokset ”10 cm”.
Her i Polens anden største by har vi nydt både den UNESCO bevarede bymidte og det jødiske kvarter; men vi har også haft mulighed for at se, at Polen også har helt moderne byer med fede butikker i flere prisniveauer.
Nu venter der en tiltrængt efterårsferie, og når vi kommer retur på skolen vil Gaia frem til Polensaftenen arbejde med flere faglige områder. På rejsen har vi har haft fokus på bl.a. mineraler og miner. Bjerge og forurening. Jøder og -forfølgelse. Politik… Gaia har forberedt gode interview spørgsmål til bl.a. skole og ældre, den internationale politiske kunstner Iwona Siwek-Front. Dette besøg gav god viden til holdningsdannelse og vittigheden af den kommende søndagsvalg.
Iwona takkede Gaia for deres gode spørgsmål, spørgsmål som giver inspiration til hendes videre arbejde med pensel og tusch.
Vi håber, der bliver taget godt imod os på banegården i Odense efter 15 timers togrejse. 12 dage fra vores egne senge.
God ferie Gaia, og tak for en fed rejse.
Hilsen Søren og Gitte