Trivsel og fællesskaber

Trivsel og fællesskab på Lilleskolen Odense

Lilleskolen Odense er en livskraftig fri grundskole, hvor

• Børnene oplever, at de er en del af skolens fællesskaber
• Børnene udvikler livsmod, livsduelighed og respekt for livet
• Børnene bliver sprogstærke, kulturstærke og skabende inden for alle skolens fagområder
• Ord og billeder, leg og bevægelse, sang og musik, dans og drama er levende i hverdagen

Derfor skal skolens værdier leves hver dag blandt børn og voksne:

• Viljen til at fejre livet
• Viljen til at anerkende hinanden som ligeværdige
• Viljen til at drage omsorg for hinanden og være nærværende
• Viljen til stadigt at søge indsigt og forståelse
• Viljen til at gå efter de bedste løsninger

Trivsel på Lilleskolen Odense

Et barn der trives

• Er grundlæggende i godt humør
• Har god energi og mod på livet
• Oplever glæde ved livet
• Føler sig afholdt, værdsat og respekteret
• Føler sig forstået, set og hørt
• Har lyst til at komme i skole
• Har venner og har lyst til at være sammen med dem
• Har lyst til at deltage i leg, undervisning og mange andre aktiviteter
• Er nysgerrig på verden, kigger op og ud
• Er tillidsfuld og åben
• Føler sig tryg
• Glæder sig, har et positivt fremtidsperspektiv
• Har lyst til at lære
• Føler sig tilpas udfordret
• Kan noget og vil noget
• Føler at det hører til, er en del af et fællesskab
• Kan og tør være sig selv
• Tør sætte sig selv i spil, byde ind og deltage
• Oplever medbestemmelse

Fællesskab og fælleder

Fællesskaber næres af fælleder, der skal forvaltes.
Fælleder plejes af de fællesskaber, der skal forvalte dem.
En fælled er fællesskabets juvel. Jo bedre den har det, des bedre har alle i fællesskabet det

• Et godt fællesskab er en gruppe børn og/eller voksne, som har en fælles opgave, et fælles mål, en fælles interesse, en fælles oplevelse eller et fælles vilkår, og som oplever en samhørighed eller afhængighed af hinanden
• Et godt fællesskab er til glæde og gavn for deltagerne og ikke til gene for omverdenen
• Et godt fællesskab er kendetegnet ved, at der er plads til forskellighed
• Mangfoldighed er en kvalitet i fællesskabet. Det fordrer nysgerrighed, tolerance og respekt og bidrager med mange perspektiver
• Et fællesskab skal iltes for at holdes i live. Fællesskaber næres af fælleder.

Basisarbejde for trivsel og fællesskab

• Børnene oplever, at de er en del af skolens fællesskaber
• Børnene udvikler livsmod, livsduelighed og respekt for livet

Lærernes og pædagogernes daglige arbejde med børnene

I såvel skolen som SFO og klub sørger læreren og pædagogen for:

• En god og tillidsfuld relation mellem læreren/pædagogen og det enkelte barn
• At skabe en tydelig kultur og klare rammer
• At sammensætte arbejdsgrupper i undervisningen og nogle gange i legen
• At skabe en god tone og glad stemning
• At skabe en tryg og tillidsfuld atmosfære
• At børnene lærer hinanden godt at kende og bliver synlige for hinanden og sig selv inden for mange, mange områder af livet. De har alle forskellige stærke faglige, sociale, musiske praktiske eller personlige kvaliteter (opfindsomme, omsorgsfulde, hjælpsomme, problemløsende, tålmodige, udholdende, sjove, …)
• Gennem forskelligartede aktiviteter, oplevelser og samtaler - at kende klassen så godt, at der altid næsten umiddelbart kan laves en troværdig social profil af klassen – i praksis mindst to gange om året
• Stor variation i undervisningsaktiviteterne3 – blandt andet for, at alle har mulighed for at blomstre med det, de bedst kan og interesserer sig for
• At undervisningsdifferentiere, så materialer og udfordringer passer til det enkelte barn.
• At igangsætte mangeartede fællesskabende aktiviteter og oplevelser i og uden for skolen
• At italesætte klassefællesskabets opgaver, mål, vilkår, interesser, styrker og glæder
• At sørge for børnenes medindflydelse gennem tydelige demokratiske processer
• At give plads til den frie leg, hvor relationer/fællesskaber dannes og styrkes.
• At klassen er opmærksom og drager omsorg over for børn, som er fraværende – også når de kommer i skole igen
• At arbejde i velkendte rytmer i dagen, ugen og året – og huske alle traditionerne
• At der altid er tilgængelige voksne

Særlige begivenheder og aktiviteter i årets løb

• Fællesemner i indskoling og mellemtrin, musical i overbygningen, motionsdag, juleklip og fastelavn for hele skolen, fællesspisning og andre arrangementer sammen med forældrene
• Lejrskoler eller længere rejser og udveksling på alle klassetrin
• Samling for hele skolen tre gange om ugen (sange, fortælling, formidling, …) Trinsamling to gange om ugen (lege, sange, formidling, debat, …)
• Julefest, sommerfest, koncerter og udstillinger

Lærernes og pædagogernes samarbejde

• Teammøder (forberedelse, evaluering, kollegial sparring, coaching, feedback mv.) Her drøftes og udvikles ideer, indsatser og processer ift. konkrete klasser og børn
• Klasseledelse: Hver klasse har to klasselærere/pædagoger, som samarbejder om klasse og børn.
• Daglige, mundtlige overleveringer fra skole til SFO/klub
• Årlig overlevering, mundtligt og skriftligt ved trinskift fra børnehaveklasse til 1. klasse, fra 3. til 4. klasse og 6. til 7. klasse

Lærernes og pædagogernes samarbejde med forældrene

• Forældremøder minimum 3 gange om året i hver klasse
• Forældresamtaler en til to gange om året samt efter behov
• Orientering og kommunikation via ForældreIntra
• Orientering via Fredagssedlen

Forældrenes opgaver

• Forældrene hjælper børnene med at skabe og vedligeholde venskaber med klassens børn gennem legeaftaler, sociale arrangementer mm.
• Forældrene hjælper børnene med at få gode erfaringer med at indgå i fællesskaber både i og uden for skolen
• Forældrene kontakter klasselæreren om stort og småt – i skolen, i familien, i fritiden – af betydning for deres barns eller klassens trivsel. Forældrene tager kontakt enten via ForældreIntra, telefon eller gennem direkte kontakt, afhængigt af informationens eller drøftelsens karakter
• Forældrene bakker op om og deltager aktivt i klassens og skolens fælles aktiviteter og arrangementer (julefest, sommerfest, koncerter, udstillinger, fællesspisning og andre klassearrangementer uden for skoletiden)
• Forældrene bakker op om lejrskoler og rejser og deltager aktivt i arrangementer i forbindelse med udveksling med vores udenlandske venskabsskoler
• Forældrene deltager i forældremøder og -samtaler og holder sig orienteret via ForældreIntra og Fredagssedlen

Eleverne

• Hvilket ansvar har og hvordan forventer vi, at børnene understøtter klassens fællesskab? (Udvikles sammen med elevrådet i 2018/2019)

Når fællesskabet knirker eller slår revner

• Viljen til stadigt at søge indsigt og forståelse
• Viljen til at gå efter de bedste løsninger

Lærernes og pædagogernes arbejde med børnene

• Iagttagelser og samtaler med hele eller dele af klassen, som leder hen til en troværdig afdækning og beskrivelse af klassens kultur, sprog og sociale profil
• Særlig opmærksomhed over for om ordet er frit i klassen
• Fællesskabende undervisningsaktiviteter, frikvartersaktiviteter, lege og sociale aktiviteter i SFO og klub

Lærernes og pædagogernes samarbejde

• Samarbejde mellem lærere og pædagoger i skole og SFO/ klub
• Behandling på teamets møder - herunder opfølgning på særlige indsatser og processer omkring hele klasser eller enkelte børn.
• Overleveringerne – dagligt mellem skole og SFO/klub
• Kollegial sparring og supervision.
• Løbende orientering om indsats og opfølgning via klasselog

Inddragelse af forældrene

• Forældremøde for hele klassen hvor
  • der orienteres om klassens kultur, sprog og sociale profil
  • der orienteres om arbejdet med klassens trivsel og fællesskab
  • fælles drøftelse af ideer og bud på indsatser
• Specialpædagogisk team

Forældrenes opgaver

• Opfølgning på Forældrenes opgaver i afsnittet Basisarbejde for trivsel og fællesskab

Når et barn oplever sig ensom eller magtesløs

• Børnene oplever, at de er en del af skolens fællesskaber
• Børnene udvikler livsmod, livsduelighed og respekt for livet
• Viljen til at fejre livet

Lærernes og pædagogernes arbejde med børnene

• Iagttagelser og samtaler med hele eller dele af klassen, som leder hen til en troværdig afdækning og beskrivelse af klassens kultur, sprog og sociale profil
• Særlig opmærksomhed over for om ordet er frit i klassen
• Inddragelse af hele klassen om løsning af problemer ift. fællesskabet
• Indsatser med det mål, at få et velfungerende fællesskab, som alle i klassen trives i (Fællesskabende undervisningsaktiviteter, frikvartersaktiviteter, lege og sociale aktiviteter i SFO, klub eller fritid)
• Opmærksomhed og omsorg for det barn som føler sig ensom eller magtesløs med henblik på at give barnet styrke, håb og handlekraft

Lærernes og pædagogernes samarbejde

• Samarbejde mellem klassens lærere og pædagoger i skole og SFO/klub
• Behandling på teamets møder - herunder opfølgning på særlige indsatser og processer omkring hele klasser eller enkelte børn
• Overleveringerne – dagligt mellem skole og SFO/klub
• Kollegial sparring og supervision.
• Løbende orientering om indsats og opfølgning via klasselog

Inddragelse af

• Orientering/inddragelse af Inger
• Specialpædagogisk team (observation i klassen, sparring mm)
• Forældrene. Afhængigt af problemets karakter og baggrund vælges en eller begge af følgende tilgange:
  • Forældremøde for hele klassen jf. Inddragelse af i afsnittet Når fællesskabet knirker eller slår revner
  • Samtale med enkelte børns forældre
• Inddragelse af eksterne relevante fagpersoner (skolepsykolog, sundhedsplejerske, tværfagligt samarbejdsforum, …)

Forældrenes opgaver

• Klasselæreren kontaktes og sættes så godt som muligt ind i barnets og forældrenes oplevelser og indtryk
• Opfølgning på Forældrenes opgaver i afsnittet Basisarbejde for trivsel og fællesskab

Når et barn oplever at blive mobbet

• Børnene oplever, at de er en del af skolens fællesskaber
• Viljen til at anerkende hinanden som ligeværdige
• Viljen til at drage omsorg for hinanden og være nærværende

Mobning er et gruppefænomen

Mobning i skolen udspringer af utrygge kulturer i klasser eller på årgange.
Mobning kan ses som udstødelsesdynamikker mellem mennesker i sociale sammenhænge, som
børn og unge ikke har mulighed for at trække sig fra. Mobbeprocesser markerer et fællesskab,
hvor nogle anerkendes som værdige medlemmer, mens andre ikke anerkendes og derfor
udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet. Dermed defineres fællesskabet af, hvem der
ikke er med.

Mobning handler om mere end blot et offer og en mobber. Det handler også om tilskuere og
medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller
flere af gruppens medlemmer. Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i
skolen handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker i klasser eller på årgange.

Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever som bliver gjort svage i et fællesskab.

Mobning er et kompliceret fænomen, og det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår en situation
kan siges at være mobning.

Vi har på de sidste sider i dette dokument gengivet DCUM’s ”8 tegn på mobning”, som hver især
præsenterer nogle væsentlige karakteristika ved mobning.

Lærernes/pædagogernes ansvar

• Lærerne/pædagogerne laver en handleplan for indsatsen senest 10 dage efter, de er blevet opmærksomme på, at et barn oplever sig mobbet. Handleplanen skal være kendt for barnet, klassen, forældrene, skolelederen samt de relevante lærere og pædagoger på skolen
• Opfølgning på handleplanen med barnet, klassen, forældrene, skolelederen og de relevante lærere og pædagoger med passende mellemrum, indtil klassen er mobbefri.

Lærernes/pædagogernes arbejde med børnene

• Iagttagelser og samtaler med hele eller dele af klassen, som leder hen til en troværdig afdækning og beskrivelse af klassens kultur, sprog og sociale profil. Det gøres bl.a. ved sammen med børnene at:
  • Undersøge klassens identitet, historie og fælles oplevelser
  • Få øje på forskelligheder og italesætte dem fordomsfrit
  • Undersøge klassens brug af de sociale medier, herunder netetik
• Inddragelse af hele klassen om
  • Løsning af de afdækkede problemer ift. fællesskabet generelt
  • Løsning af de afdækkede problemer ift. kommunikationen på de sociale medier
  • Forstærkning af aktiviteter og mønstre som fremmer fællesskabet
• Indsatser for at få et velfungerende fællesskab, som alle i klassen trives i. (Fællesskabende undervisningsaktiviteter, frikvartersaktiviteter, lege og sociale aktiviteter i SFO, klub eller fritid)
• Opmærksomhed og omsorg for det barn som føler sig mobbet med henblik på at give barnet styrke, håb og handlekraft

Lærernes og pædagogernes samarbejde

• Samarbejde mellem klassens lærere og pædagoger i skole og SFO/klub
• Behandling på teamets møder - herunder opfølgning på særlige indsatser og processer omkring hele klasser eller enkelte børn.
• Overleveringerne – dagligt mellem skole og SFO/klub
• Kollegial sparring og supervision.
• Løbende orientering om indsats og opfølgning via klasselog

Inddragelse af

• Orientering/inddragelse af Inger
• Specialpædagogisk team (observation i klassen, sparring mm)
• Forældrene. Afhængigt af problemets karakter og baggrund vælges en eller begge af følgende tilgange:
  • Forældremøde for hele klassen jf. Inddragelse af i afsnittet Når fællesskabet knirker eller slår revner
  • Samtale med enkelte børns forældre
• Inddragelse af eksterne relevante fagpersoner (skolepsykolog, sundhedsplejerske, tværfagligt samarbejdsforum, …)

Forældrene

• Klasselæreren kontaktes og sættes så godt som muligt ind i barnets og forældrenes oplevelser og indtryk
• Opfølgning på Forældrenes opgaver i afsnittet Basisarbejde for trivsel og fællesskab

Undervisning og samvær – At give sig i kast med verden

1. Oplevelser
   Se og mærk verden – Både den faktiske og den fiktive
2. Undersøgelser
   af alt muligt – som kan sanses, opleves og erfares
3. Eksperimenter
   Find på – Afprøv ideer – Hvad sker der når …?
4. Studier
   af andres tekster – om fag, fænomener og kunstneriske udtryk
5. Øvelser
   Som sigter på specifik mestring
6. Produktioner
   Til nytte, refleksion eller oplevelse for andre eller en selv
7. Udtryk og formidling
   Såvel kunstnerisk udtryk som faglig formidling
8. Samtale
9. Leg