Menu
Menu
Hvorfor musik?
Når børnene starter i skolen, bruger de sanserne konstant. De suger alt til sig. De ser alt, hører alt, og er faktisk også i stand til at udtrykke sig musisk. Vi vil som skole gerne sørge for, at børnene bevarer og udvikler denne evne. Vi ønsker, at vores børn skal kunne udtrykke sig ved hjælp af musikken, og dermed have endnu et sprog. Musikken udtrykker det, der ikke kan siges med ord og billeder. Musik er en stor del af vores liv. Vi hører musik hver dag. Musikken er fyldt med mere eller mindre lødige
budskaber, og vores elever må lære at tage kritisk stilling til det, de hører. Vi ønsker, at musikken skal være en del af skolens hverdag. Det er bl.a. i musikken, vi kan mødes på tværs af alder og køn. Det er her, vi kan opleve fællesskabet.
Hvorfor sang?
Man bliver glad af at synge, og når vi synger sammen, får vi følelsen af samhørighed og fællesskab. Sange fortæller meget om et lands kultur. Det er vores mål, at børnene får et godt kendskab til både den danske og den udenlandske sangtradition. I musikundervisningen får børnene mulighed for at synge sammen og alene. De får mulighed for at dyrke stemmen som et instrument, og de bliver undervist i stemmebrug og sangtræning. Vi mødes til fælles samling hver dag, hvor hele skolen synger sammen. I musikundervisningen og ved skolens daglige samling tilstræbes det, at sangrepertoiret er varieret inden
for den rytmiske sang, folkeviser, salmer, børnesange, historiske sange, kanons, m.m., og at børnene bliver
præsenteret for både nye sange og sange fra den gamle danske sangskat. På Lilleskolen er det vores mål at gøre børnene sprogstærke, kulturstærke og skabende, og musikkens bud på det er følgende:
Børnene bliver sprogstærke fordi:
Når vi skal udtrykke tanker og følelser, gøres det ved at komponere musik og lave sangtekster. Vi kan eksempelvis udtrykke os omkring oplevelser ved at skrive musik om det. Vi arbejder med poesien i andres sange, og det er med til at udvide vores sprog og gøre det mere farverigt og varieret. I indskoling og på mellemtrin arbejder vi med meddigtning; børnene skriver videre på gamle
sange og remser og forener gammelt sprog med nyt. Det kommer der sjove ting ud af.
Børnene bliver kulturstærke fordi:
Musikken og sangene er en del af alle kulturer. Når vi dykker ned i musikken og teksterne, lærer vi noget om, hvad mennesker tænker på og drømmer om, og vi lærer noget om historien og om, hvad der rører sig i forskellige samfund i forskellige perioder. Samtidig giver det også en bevidsthed om, at vi kan udtrykke os om de kulturer, vi lever i lige nu.
Børnene bliver skabende fordi:
Skabende er vi, når vi komponerer musik til eksempelvis den årlige musical, så gælder det om at få ideer til, hvordan man kan udtrykke en helt bestemt følelse eller en helt bestemt stemning. Det er også skabende, når indskolingen digter videre på remser eller laver en sang om noget, de lige har oplevet. I bund og grund handler det om at give børnene mulighed for at udvikle sig både intellektuelt, socialt og følelsesmæssigt. De skal have mod og styrke til at give sig i kast med livet. Vi vil på de næste sider beskrive, hvordan undervisningen i musik foregår på Lilleskolen Odense. Der er obligatorisk musik fra børnehaveklasse til og med 6. klasse. I overbygningen har man mulighed for at vælge musik som linjefag. Linjeholdet består af elever fra 7., 8. og 9. klasse.
Sang
I indskolingen gøres der meget ud af sangen, primært som fællessang. Børnene præsenteres for en bred vifte af sange i forskellige genrer. Vi arbejder ud fra et fast sangrepertoire, hvor mange af sangene bliver lært udenad samt ud fra børnenes egne input og interesser. Sange, som synges til de daglige samlinger for hele skolen, øves også i klasserne. Vi snakker om tekstens indhold og melodiens opbygning. Der er også rig mulighed for at synge solo, hvis det er et ønske hos børnene. Dette gør sig dog mest
gældende i sammenspilsundervisningen i 2. og 3. klasse.
Sammenspil
Børnehaveklasse og 1. klasse:
På disse to klassetrin er sammenspilsundervisningen i høj grad baseret på rytmik. Meget af den praktiske undervisning udmønter sig i sanglege, rytmeleg, rim & remser, dans/bevægelse, stomp, trommesatser og sammenspil med rytmeinstrumenter, herunder også xylofon og klokkespil. Det giver børnene forståelse for musikkens grundlæggende byggesten - nemlig rytme og puls.
Vi lægger stor vægt på det skabende element, og børnene er i høj grad med til at præge det færdige resultat.
Sang
Klasserne synger og har et bredt sangrepertoire. Sange fra samlingerne øves også i klasserne, og vi snakker om tekstens indhold.
Dans, bevægelse, rytme
Vi arbejder med elementær rytmisk træning både teoretisk og praktisk. Herunder enkelte bevægelsesmønstre/danse til understøtning af indlæring af rytmer m.m.
Instrumentalspil
Vi opfordrer børnene til at prøve flere instrumenter af i løbet af mellemtrinet. De, der viser særlig interesse og talent for et instrument, opfordres til at dyrke instrumentet i fritiden også.
Sammenspil
I sammenspil arbejder vi primært med rytmisk musik. Alle er med i sammenspillet – det er klassens fælles projekt og opgave at få helheden til at blive til god musik. De lærer at lytte til hinanden, give plads til hinanden og bakke op om hinanden. De skal opleve, at man kan noget mere og andet sammen end hver for sig.
Scenepraksis
Børnene spiller to koncerter om året på skolen. Derudover er der pletvis optræden til samlinger og forældrearrangementer.
Lyd
Brug af sanganlæg og forstærkere er også en del af musikundervisningen. De børn, der har en særlig interesse for den tekniske del af faget, hjælper lærerne med opsætning og lydsætning. Det er vores mål at børnene lærer, at høj musik ikke nødvendigvis er god musik. Vi gør også noget ud af at fortælle dem, hvordan de undgår at ødelægge deres hørelse, og hvordan de passer på udstyret. Tinnitus er et problem for mange musikere, det skal det helst ikke blive for vores børn.
Musikhistorie og genrekendskab
Vi lytter til musik i mange forskellige genrer. Vi arbejder med åbenhed over for musik, man ikke lige kender på forhånd. Børnene præsenterer musik for hinanden i klassen. Børnene stifter bekendtskab med ”nogle af de store” inden for flere forskellige genrer.
Musikanalyse
Vi lytter til musikken og taler om, hvilke instrumenter vi kan høre, og hvad deres rolle er. Vi taler om musikalsk form og periodefornemmelse og om musikkens stemning og udtryk.
Komposition og tekstskrivning
Vi arbejder med tekstskrivning og indimellem også med egentlig komposition. Akkorder og harmonier og deres sammensætning prøves af.
Almen musikteori
Vi arbejder med enkel teori om akkorder, noder, toner og rytmer.
Sang
Vi arbejder en del med den flerstemmige sang, både når vi laver kor til sammenspil, og når hele holdet synger. Vi arbejder med sangtræning og stemmepleje og med at få kraft og styrke i stemmerne. At synge sammen skaber glæde og giver positiv energi.
Dans, bevægelse, rytme
Vi arbejder med forskellige rytmer, f.eks. afrikanske rytmer og latinrytmer og med rytmisk improvisation. Det foregår ofte på djembe, congas, bongotrommer og andet percussion.
Instrumentalspil
De unge støttes i udviklingen af hovedinstrumentet; det kan også være sang. Vi udfordrer og opfordrer dem til at prøve solistrollen. Vi arbejder med klaverets struktur. Alle skal lære at spille enkle akkorder på klaveret. Vi opfordrer kraftigt til at få undervisning på deres instrument uden for skoletid.
Sammenspil
Sammenspillet udvikles. De unge skal kunne lytte til hinanden. De skal opleve, at man kan noget mere og andet sammen end hver for sig. De skal øves i at have disciplin til at kunne spille alene i musikhuset uden en lærer. De skal på skift kunne være ”lokomotiv” i bandet. De unge er på skift solister. Vi arbejder med improvisation.
Scenepraksis
Linjeholdet spiller to koncerter samt en musical på skolen hvert år. Derudover spiller de til Lilleskolernes musik- og teaterfestival, som er en festival, hvor børn og unge fra landets Lilleskoler mødes for at spille musik og teater i 3 dage. Vi arbejder en del med at kunne stå frem og synge eller spille for de andre. Når et nummer arbejdes igennem, kan vi f.eks. arbejde med de enkelte instrumenter og sangere, mens resten lytter.
Indspilning
Vi indspiller mindst 2 gange i forløbet. Når man skal indspille, kommer man ned i musikkens enkelte elementer. Detaljen skal være i orden, og op til indspilningen skal der øves, så alle kan deres ting. Man skal lytte til hinanden respektfuldt, da det kan være en svær og lærerig proces at skulle stå alene i studiet og indspille, mens de andre lytter.
Lyd
Her lærer man at sætte hele udstyret til og være bevidst om, hvordan det står bedst, så det giver den optimale lyd. De der har lyst, får elementært kendskab til PA-anlæg. Høj musik er ikke nødvendigvis god musik. Vi gør også noget ud af at fortælle de unge, hvordan de undgår at ødelægge deres hørelse. Tinnitus er et problem for mange musikere. Det skal det helst ikke blive for
vores elever.
Musikhistorie og genrekendskab
Holdet får almendannende kendskab til den europæiske klassiske musik, musikkens oprindelse og den etniske musik. Vi arbejder med forskellige genrer. Det kunne eksempelvis være folkemusikken, latin, reggae m.m. Vi går i dybden med enkelte kunstnere; ser på genren, historien, tiden, teksterne og spiller musikken.
Musikanalyse
Vi arbejder med at kunne høre akkordskift og modulationer. Vi taler om stemninger i musikken, og om hvordan den skabes. Vi ser på sammenhængen mellem tekst og melodi.
Komposition og tekstskrivning i forbindelse med musical
Linjeholdet komponerer musik til en musical hvert år. Her arbejder vi bevidst med de teoretiske elementer i kompositionen. Det være sig akkordopbygning, tonal kadence og kvintcirkel. Her arbejder vi også med musikken som udtryksmiddel og sprog. Der skal bruges helt bestemte stemninger eller genrer og musikerne arbejder tæt sammen med skuespillere og dansere for at få det helt rigtige udtryk frem.
Almen musikteori
Vi arbejder med kvintcirkel og tonal kadence, hovedsageligt i forbindelse med komposition. Dette for at de unge med det samme kan se, hvad det kan bruges til. Vi arbejder med opbygning af tre- og firklange. Her bruges klaveret meget til at tydeliggøre strukturen i akkorderne. Alle skal kunne finde frem til en given akkord på klaveret. Vi arbejder med arrangement og laver akkordskemaer. De unge trænes i at kunne høre akkordskift og i at bestemme intervaller. Vi arbejder med at kunne bestemme toneart ud fra et partitur. Vi arbejder med noder og nedskrivning af rytmer på begynderniveau.
Afgangsprojekt
Eleverne i 9. klasse arrangerer sammen et nummer og lærer resten af holdet eller en af de yngre klasser at
spille nummeret. Her handler det om deres evne til at formidle og til at samarbejde.
Eleverne får en skriftlig udtalelse vedlagt deres afgangsbevis. Udtalelsen er en vurdering af den udvikling de
har gennemgået i løbet af de 3 år på linjeholdet samt af deres faglige niveau.
Lilleskolen har musikskole om eftermiddagen, og her kan man både få soloundervisning og tilmelde sig et af holdene. I soloundervisningen arbejder vi med det enkelte instrument, der læres noder, akkorder, lidt teori og teknik. I korene synges der hovedsageligt rytmiske sange. Vi synger både flerstemmigt og enstemmigt, og der er rig mulighed for solosang. På danseholdet er børnene selv med til at skabe deres koreografier, og de lærer også en masse forskellige trin inden for moderne dans, showdans m.m. På dramaholdet arbejder vi med kropssprog, vi leger, vi dramatiserer og klæder os ud, vi tager på fantasirejser og meget mere. Børnene fra musikskolen optræder med jævne mellemrum ved samlingerne, til festerne og ved den årlige
forårskoncert.
Der er forældrebetaling til Lilleskolen Musikskole, og alle hold kører efter almindelig skoletid. Man kan
melde sig til følgende aktiviteter:
• Lillekor: 0.-3. kl
• Juniorkor: 3.- 5. kl.
• Storekor: 6.-9. kl.
• Duosang: 4.-9. kl.
• Band: 4.-9. kl.
• Guitar: 2.-9. kl.
• Bas: 2.-9. kl.
• Trommer: 1.-9. kl.
• Klaver: 1.-9. kl.
• Dans: 3.-6. kl.
• Drama: 0.-3. kl.
Hvis der kun er meget få tilmeldte, oprettes holdet ikke.
