Menu
Menu
Skolens opgave er at give de bedste forudsætninger for et godt liv – som barn og som voksen. Derfor er skolens dannelsesmæssige mål til stadighed at udvikle børnenes livsmod, livsduelighed og respekt for livet.
En grundlæggende oplevelse af at livet har mening. Derfor må børnene opleve glæden og forundringen i mødet med venskabet, fællesskabet, legen, naturen, musikken, dansen…
Lyst og evne til at tage ansvaret for sit eget liv. Derfor må skolen ikke sætte livet uden for døren, men insistere på nærvær og engagement i forhold til virkelighedens verden.
Alle er afhængige af hinanden, i familien, i samfundet, i verden. Vi er afhængige af naturen, og vi tager afsæt i den kultur og historie, vi er en del af.
At lære noget vil sige at gøre nye erfaringer. Det betyder at ens sprog, logiske tænkning, følelser, fantasi og færdigheder - at disse ting udvikles og nuanceres. Ethvert samspil, enhver aktivitet eller oplevelse skaber erfaringer i det enkelte menneske. Erfaringer der vedrører meninger, følelser og holdninger til verden omkring én, men samtidig også erfaringer der påvirker opfattelsen af egen formåen og handlekraft. Det er uhyre vigtigt at skolen har øje for, at børnene kun har glæde af de erfaringer, der befordrer barnets opmærksomhed, bevægelighed og engagement.
Man lærer noget, når man er optaget af det, man har med at gøre. Så har man energien, er opmærksom, tænker så det knager, får ideer, prøver af og holder ud. Et virkeligt engagement forudsætter på den ene side, at området eller problemet ikke er for indlysende eller velkendt. På den anden side må det heller ikke være så svært, at man ikke har en chance for at løse problemet. Kun ved udsigten til at tingene lykkes, at man får noget at vide, som er spændende og interessant, at man bliver bedre til at
mestre en bestemt færdighed, eller man løser et påtrængende problem - kun ved udsigten til dette kan man mobilisere den energi, som en læreproces kræver. Samtalen eller dialogen er også af uvurderlig betydning for læringen. Det er i dialogen, man 'krydser' hinandens spor. Det er her, man bliver afkrævet en forklaring. Det er her, man bringes ud af den vante forestilling og bliver nødt til at være opmærksom og tænke sig om.
Det er sanserne, som overhovedet gør det muligt at opfatte omverdenen, men selv med alle sanser åbne er det jo ikke sikkert, man kan 'læse' det, man ser og hører. Det er udviklingen af det verbale sprog i tale og skrift, det matematiske sprog, musikkens sprog, det billedmæssige og det kropslige sprog, der er afgørende for hvor præcist og nuanceret, man er i stand til at opfatte sin verden.
Det er samtidigt udviklingen inden for disse områder - også den færdighedsmæssige håndtering - der er bestemmende for, hvorvidt man reelt kan udtrykke eller fremstille det, man har i tankerne eller på hjerte.
Både i den faglige undervisning og i projekterne bruges alle 5 sprog - ikke kun for at udvikle sprogene i sig selv, men også fordi det jo handler om noget, når man ´taler´. At udtrykke sig eller at opleve gennem forskellige sprog er at uddybe og nuancere
forståelsen af fagets eller sagens indhold. Hvert sprog er endvidere delområder af bestemte fag, hvor der ofres særlig opmærksomhed på sprogets udtryk og håndværk. Udviklingen af tale- og skriftsproget er en væsentlig del af danskfaget, og det
matematisk/logiske sprog rendyrkes i matematik og de øvrige naturvidenskabelige fag.
Vi lever på et givent naturgrundlag, og vi fødes og vokser op i en allerede eksisterende kultur. Vi har en historie, et samfund, måder at anskue verden på og måder at gøre tingene og indrette os på. Samtidig forandrer verden sig hele tiden - i stort og småt, på godt og ondt.
Man kan ikke rumme hele verden, men selv i de mindste cirkler, vil man være afhængig af naturen og i tanke og handling tage afsæt i den omgivende kultur. Skal man leve et godt og ansvarligt liv, være deltager, turde gætte på, forudse og forme fremtiden, så er det nødvendigt med en grundig viden om vores og andres natur- og kulturgrundlag. Dét er - ved siden af sprog og håndværk - det væsentlige indhold i den faglige undervisning.
I flere perioder i løbet af et skoleår forlades den faglige undervisning til fordel for projekter. Her kan et emne tages op til belysning fra flere sider, eller en bestemt sag kan undersøges i dybden. Børnenes nysgerrighed, initiativ og engagement er afgørende for valg af indhold og arbejdsformer. Skal en ny viden have betydning for den enkelte og give afsæt og orientering i tilværelsen, må der opstå en interesse - et mellemværende - mellem barnet og 'sagen'.
Meget kan undersøges og opleves på skolen og i nærmeste omegn, men ikke alt. Derfor tager hver klasse på lejr en gang om året. De mindste ser sig om i Danmark, de større tager til et af de nordiske lande og de største tager på 2 ugers rejse i et af de øvrige europæiske lande. Med alle sanser åbne står man midt i en fremmed kultur. - Hvad adskiller og forener os? Hensigten med rejsen er naturligvis ikke at vurdere en fremmed kultur gennem danske briller, men alligevel både vil og skal man lægge mærke til de forskelle og ligheder, der findes.
Man vil opdage, at mange spørgsmål har andre svar, end vi er vant til. Det kan være religiøse eller eksistentielle spørgsmål, det kan dreje sig om opdragelse og familie, fordeling af goder m.m. Ud over at prøve at forstå, hvad der foregår i det fremmede, giver forskellene også anledning til at sætte fokus på vores egen kultur. Anser vi vores
samværsformer, arbejdsformer, opfattelser af ret og rimeligt m.m. for at være de bedste? Hvad vil vi bevare, og hvad vil vi forandre?
Man vil forhåbentlig også opleve, at uanset kulturerne tager sig forskelligt ud, er der følelser, tanker og handlinger, som er de samme, som hører det almindelige hverdagsliv til, og som ganske enkelt udspringer af, at enhver kultur befolkes af mennesker af kød og blod.
