Menu
Menu
I drama træner vi sociale og personlige kompetencer. Alt dét, der kræves for at kunne være gode venner med andre – og med sig selv. Man kan også kalde det for “legekompetencer”, da de samme kompetencer er i spil, når børn leger sammen, og når store børn ‘finder på’ sammen.
I drama arbejder vi både med udtryk og indtryk. Vi øver os i at bruge både krop, stemme og alle sanser til at udtrykke os og til at opleve sammen. Dramafaget giver således eleverne kompetence i at kommunikere med egen omverden.
Dramafaget giver desuden eleverne en forståelse af teater som kunstart og dennes muligheder i samtiden, historisk- og kulturelt set.
Gennem arbejdet med drama og teater styrkes elevernes fantasi og de udvikler mod og respekt for andre. De bliver gode til at udtrykke sig æstetisk og skabende alene og i samspil med andre.
Basiskundskaber
I drama øver eleverne sig i:
Hovedområder i undervisningen
Dramafaget i praksis på Lilleskolen
På Lilleskolen Odense har vi drama på skemaet 1-2 gange om ugen fra 0.-6. klasse. I 7.-9. klasse kan eleverne vælge sig ind på et kreativt linjefag, hvoraf drama er en af mulighederne. Vælger eleverne drama som linjefag, har de drama på skemaet 2 gange om ugen.
Hvad er dramaøvelser?
Dramaøvelser forbereder og træner elevernes kroppe, sind, stemmer, fantasi og evner til at begå sig i de forskellige roller, de påtager sig i dramafaget og i deres omverden generelt.
Ved at blive gode til at bruge deres krop, stemme og sanseapparat bliver børnene stærke i at agere i og kommunikere med deres omverden. Dramaøvelser giver altså ikke kun eleverne redskaber til at begå sig på ”de skrå brædder”; de får også redskaber til at orientere sig som mennesker i verdenen udenfor dramafaget og skolen. Der bliver lagt vægt på at eleverne kan agere i momentet, i nuet, ud fra en indre styring. De lærer at handle på baggrund af egne impulser og fornemmelser og ud fra indlevelse i og forståelse for andre mennesker.
Sådan arbejder vi med dramaøvelser i:
I indskolingen lærer eleverne selve begrebet dramaøvelser at kende. De lærer hvordan man bruger dramalokalet. De lærer at træde ind og ud af en rolle. Med de mindste har vi en meget legende tilgang til dramaøvelserne. Vi bruger meget det, at børnene er så gode til at forestille sig scenarier og er gode til at lege i forvejen.
I alle dramatimer trænes basiskundskaberne gennem lege og øvelser. Fokus skifter alt efter, hvad klassen har brug for/er nået til. Det kan fx være stemmetræning og kropstræning, hvor udtrykkene enten skal passe sammen eller modarbejde hinanden. Fx at sige ‘ja’ på en meget imødekommende måde, men hvor kroppen viser det modsatte.
I linjefaget i drama trænes basiskundskaberne i krop- og stemmebrug både gennem konkrete, fokuserede øvelser og gennem forskellige former for samspil og improvisation. Eleverne trænes i at reflektere over egen og andres praksis ved bl.a. at se hinanden arbejde og give hinanden respons og instruere hinanden. Der arbejdes kontinuerligt med både nærvær, koncentration, tillid og samarbejde, både når der arbejdes med enkeltstående øvelser, og når der arbejdes i processer med udvikling af produktioner.
Hvilke kompetencer får eleverne?
Dramaøvelser styrker elevernes udfoldelse gennem holdnings- og bevægelsesteknikker såvel som stemmeteknikker. Samtidig udvikles og styrkes elevernes refleksionsevne og deres sansemæssige og kognitive og kompetencer igennem arbejdet med egne personlige forudsætninger og i samspillet med andre. Eleverne bliver styrket i at kunne arbejde med eget fokus, nærvær og tilstedeværelse. Eleverne oparbejder og styrker således både personlige og sociale kompetencer, som i sidste ende styrker deres selvbevidsthed og evne til at udtrykke sig både kropsligt og sprogligt.
Hvad er improvisation?
Når man improviserer, finder man på noget lige her og nu. I drama improviserer vi forskellige roller og situationer frem for at øve os i at få nye ideer, digte med på andres ideer og sige ja til det, der sker lige nu. Eleverne trænes i at slippe kontrollen og lade de nye inputs inspirere deres fantasi.
Sådan arbejder vi med improvisation i:
Vi introducerer eleverne for improvisation gennem diverse lege, hvor en fælles ramme er sat, men hvor den enkelte kan være med til at påvirke, hvad der skal ske inden for rammen. Det kan fx være at sende en usynlig kasse rundt i kredsen. Hver elev åbner kassen og finder selv på, hvad der er i den og reagerer så på det, de ser. Det kan også være ved at lave et fælles scenebillede under en bestemt overskrift, fx ”Feriedag på Mallorca”, hvor eleverne én efter én går på scenen og agerer en selvvalgt del af billedet ved samtidig at fortælle, hvad de er. Fx “Jeg er en liggestol”.
På mellemtrinnet er eleverne meget motiverede for at lade deres egne ideer komme til. De har fra indskolingen erfaring med, at de kan lykkes med at finde på og udføre i fællesskab. Eleverne introduceres for konkrete improvisationsøvelser, hvor der fx er fokus på at finde på replikker, at udtrykke sig med kroppen, at give sin medspiller fokus osv. Vi laver ligeledes ofte små forestillinger/produktioner ud fra elevernes ideer og tanker.
I linjefaget i drama bruges improvisation både som selvstændige opvarmningsøvelser, som redskab til idégenerering og i arbejdet med at producere roller, tekst og små forestillinger.
Vi arbejder bl.a. med at lade os lede af vores intuition og af de omgivne impulser. På den måde styrkes elevernes sanseapparat og omstillingsparathed. Improvisationsarbejdet handler altid om at finde en balance mellem at lytte og tale, at være passiv og aktiv og at få det bedste frem - både i sig selv og andre.
Hvilke kompetencer får eleverne?
Eleverne øver sig i at få ideer og gå med på andres. De bruger sprog, krop og stemme til at udtrykke det, der kræves. Når man improviserer, er man opmærksom på sine omgivelser. Man lærer at sige ja til de inputs, man får og at bruge dem til at komme videre fra den situation man står i. Man bliver i stand til at sætte sine egne behov til side og gå efter den bedste idé med det formål at skabe noget – lige her og nu.
Hvad er genrearbejde?
Der findes en lang række forskellige genrer inden for teater – og mindst lige så mange crossover-genrer (som fx teaterkoncert, standupcomedy og ny-cirkus). Når man studerer og afprøver de mange forskellige genrer (både de traditionelle og crossover-genrerne), får man en forståelse for, hvordan drama og teater er en kommunikationsform, som henvender sig forskelligt til modtagerne, afhængigt af hvilke genretræk og hvilket scenisk sprog der bruges.
Sådan arbejder vi med genrearbejde i:
I indskolingen præsenterer vi eleverne for børneteater. Vi ser børneforestillinger på Nørregaards Teater og Dynamo. Vi taler med eleverne om hvilken teatergenre, vi har set. Vi præsenterer også eleverne for simple genrer, som de selv kan improvisere indenfor. F.eks. “Nu skal i spille som i en gyserfilm” – “Nu bliver det til en Disney-film" – “Nu er det en opera” osv.
Eleverne laver små forestillinger/produktioner, og her er de nødt til at vide hvilke genre(r) de arbejder i/med. En typisk øvelse er “Nul-tekst”. En nul-tekst er en simpel tekst med replikker og handling, som kan fremføres i forskellige genrer, fordi den har en åben slutning, og fordi tekstens ”tomme pladser” er meget tvetydige. I grupper får eleverne samme tekst, men skal iscenesætte den i hver deres genre. Til sidst fremføres alle gruppers små skuespil og genrerne gennemgås og diskuteres.
I linjefaget drama bliver eleverne introduceret til forskellige teatergenrer. Det kan fx være naturalistisk teater, absurd teater, episk teater, gadeteater, forumteater, børneteater,
performanceteater og crossover-genrer som musikteater, standupcomedy og ny-cirkus. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med de forskellige genrer. Vi læser teaterhistoriske baggrundstekster, læser og iscenesætter tekstuddrag af forskellige teaterstykker, ser uddrag af teateropsætninger på video og går i teatret og ser teater i forskellige genrer. Vi taler om, diskuterer og analyserer hvilke genretræk, hvilken spillestil og hvilket scenisk sprog, der kendetegner de forskellige genrer og bruger vores viden til selv at skabe små scenarier eller større forestillinger i forskellige genrer.
Hvilke kompetencer får eleverne?
Eleverne bliver gennem kendskabet til teatergenrernes mange forskellige spillestile, genretræk og udtryksformer i stand til at målrette kommunikationen mere nuanceret og præcist i en given situation og til en given modtager. De bliver i stand til at analysere og vurdere, hvornår hvilke greb passer ind i den igangværende kommunikation. Når man kommunikerer, er både afsender, modtager, emne, situation og sprog væsentlige elementer. Når kommunikationen foregår gennem drama og teatermediet er det derfor vigtigt at kunne tilpasse sit sceniske sprog til den givne situation og det valgte emne, hvilket eleverne dygtiggør sig i, når der arbejdes med de mangeartede genrer i dramafaget.
Hvad er formidling?
Formidling er i dramafaget den eller de situationer, hvor de dramatiske handlinger, lege, øvelser og små forestillinger ikke længere blot er en kommunikation mellem de involverede elever/aktører på gulvet, men hvor der også kommer en tilsigtet modtager ind i billedet – en tredjepart – et publikum. Det kan både være dramaeleverne selv, der fungerer som hinandens publikum, men det kan også være en udenforstående modtager – et eksternt publikum, der kan være modtager af formidlingen. Formidling handler med andre ord om, gennem en kreativ proces at nå frem til en produktion, som skal formidles til eller foran et publikum.
Sådan arbejder vi med formidling i:
I dramaundervisningen i indskolingen formidler eleverne overfor hinanden i en stødt og rolig opbygning, efterhånden som de lærerfaget at kende. Vi laver i løbet af indskolingstiden en lille forestilling med hver klasse. Vi tilstræber også at et vores årlige fællesemner for hele trinnet, ca. hvert 4. år, munder ud i en forestilling.
I 4. og 5. klasse arbejdes der med at lave små produktioner, som evt. vises for trinnet - fx en musikvideo eller lignende. I 6. klasse arbejdes der ofte med en større produktion, som skal vises for forældre og andre interesserede. Her arbejder vi produktorienteret og øver indtil formidlingen er knivskarp. Ofte laver hele mellemtrinnet en fælles juleforestilling i december måned, som produceres på en skoleuge og vises for resten af skolen den sidste dag i ugen.
I løbet af året i linjefaget i drama arbejdes der med små produktioner – fx monologer, nul- tekster eller kortfilm, som vises for holdet eller for andre elever på trinnet. Her er eleverne selv med til at udvælge og/eller skrive og på anden måde skabe de tekster, der arbejdes med.
Midt på skoleåret produceres en stor musikteaterforestilling med alle overbygningens elever, hvor eleverne er samskabende fra start til slut. Eleverne vælger sig ind på forskellige arbejdsopgaver (teknik, musik, scenografi, kostumer, koreografi eller skuespil) og får herigennem kendskab til produktionsprocessen frem mod en stor, fælles forestilling; lige fra den første idégenerering til den færdige produktion. Den færdige forestilling spilles for resten af skolens elever og tre gange for et betalende publikum.
Sidst på året producerer linjeholdet i drama en mindre forestilling, som kan være alt fra en collage af årets arbejde til en sammenhængende forestilling i en given genre. Denne forestilling spilles for et større publikum til Lilleskolens sommerfest og på Lilleskolernes årlige Musik- og teaterfestival.
Hvilke kompetencer får eleverne?
Arbejdet med i fællesskab at fremstille en forestilling eller et andet kunstnerisk dramatisk udtryk, som skal formidle et budskab til et publikum, giver eleverne kompetence i og modet til at stille sig frem, stille sig til skue, træde op, fortælle og/eller fremlægge foran andre med det formål at levere en klar formidling. At være fælles om at skabe og forme det færdige produkt og den endelige formidling giver eleverne indsigt i alsidigheden i kreative processer og styrker deres samarbejdsevne og giver dem en bevidsthed om deres personlige styrker og kompetencer.
