Menu
Menu
Lilleskolen i Odense er en fri grundskole, hovedsageligt finansieret af staten og som sådan underlagt forskellige love og bestemmelser. Skolen er en selvejende institution med vedtægter, generalforsamling, og bestyrelse.
Generalforsamlingen er kun på ganske få punkter skolens højeste myndighed, men det er alligevel her, man vil belyse og drøfte væsentlige spørgsmål af interesse og betydning for hele skolen. Den økonomiske situation, årsregnskab og budget, fremlægges til godkendelse på generalforsamlingen, og bestyrelsen udtaler sig om sit syn på skolens drift og virke som helhed og gør rede for de tanker og prioriteringer, der ligger bag budgettet. Bestyrelsens 5 medlemmer og 2 suppleanter vælges på generalforsamlingen.
Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolens drift og økonomi og er ansvarlig for, at alt foregår efter de gældende love og paragraffer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at bestyrelsens medlemmer ikke sidder som repræsentanter for deres egne børn, men de skal derimod varetage skolens interesser som helhed. Først og fremmest skal de ansætte det rigtige personale og sørge for at rammerne er der, så vi får de bedste muligheder for at lave god skole. Derfor må bestyrelsen også tænke langt, have øje for samtid og samfund, men også planlægge ud i fremtiden, så der om 10 - 20 år stadig vil være basis for at drive en god skole her. Skolelederen er i det daglige bestyrelsens nærmeste samarbejdspartner. Herudover forventes det, at bestyrelsen er lydhør over for såvel ansatte som forældre, der har ideer eller problemer, de ønsker taget op.
Skolelederen har det overordnede pædagogiske ansvar samt ansvar for den daglige drift - forhold vedrørende personale, økonomi, administration, bygninger mv. Det er således skolelederens opgave at have overblik og relativ indsigt i alle sider af skolens drift og virke. I alle initiativer, vurderinger og beslutninger må skolelederen i lighed med bestyrelsen have blik for ønsker og konsekvenser både på kort og på langt sigt. Det gælder børnenes trivsel, udvikling, læring og muligheder i dag og i morgen. Det gælder også skolens udvikling og ressourcer i mange henseender, så den kan fortsætte som en livskraftig skole for fremtidens børn. Skolelederen har samarbejdsrelationer over hele skolen. I forhold til bestyrelsen gælder det især økonomi, administration og bygninger. I forhold til personalet drejer samarbejdet sig især om undervisning og pædagogik. Dog er der på Lilleskolen en mangeårig tradition for, at tingene ikke er så adskilte. Alle, også forældrene, har en vis indsigt og indflydelse, eller i det mindste ret til at udtale sig, på alle områder. Derfor samarbejder skolelederen også med forældrene om de mere overordnede ting. Hertil kommer naturligvis enkeltsager med børn og forældre.
Lærerne har ansvaret for at tilrettelægge undervisningen og tage vare på det sociale liv i klassen. Det er lærerens opgave i samarbejde med elever og forældre at sætte relevante mål for det enkelte barn og for klassen som helhed. Hvad skal de arbejde med? Hvordan skal tingene foregå? Hvilke oplevelser skal de have? Tanke, form og indhold skal naturligvis være i overensstemmelse med skolens grundlag og målsætning. I dansk, matematik og engelsk skal undervisningen endvidere ”stå mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”, jf. Lov om frie grundskoler, §9.
Som oftest vil det være elever og lærere, der i fællesskab arbejder med læring og udvikling, men det er også godt og i visse tilfælde ligefrem nødvendigt, at forældrene deltager aktivt. Under alle omstændigheder vil det være et fælles anliggende at evaluere, at drøfte hvad der gik godt eller mindre godt og dermed nærme sig en fælles forståelse og afklaring af situation og forløb. Hermed er der skabt et godt afsæt for det fortsatte arbejde.
Pædagogerne i fritidsordningen har i samarbejde med skolens øvrige personale ansvaret for at skabe rum - både fysisk og psykisk - således at børnene i deres fritid på skolen har reelle muligheder for at lege, være sammen og udfordre sig selv og hinanden i mangfoldige aktiviteter.
Pædagogerne må drage omsorg for at børnene til stadighed udvikler deres sociale kompetencer,
og at de får rige muligheder for både at opleve og give udtryk for de glæder og vanskeligheder, der
er forbundet med at være deltager i et fællesskab. Det er således pædagogernes opgave at være
opmærksomme på det enkelte barns og gruppens trivsel og bidrage aktivt til løsningen at
eventuelle problemer, enten de løses på stedet eller ved inddragelse af forældrene eller andre
relevante voksne.
Forældrenes opgave er at medvirke til, at deres børn får det bedst mulige ud af at gå i skole. Det betyder, at de skal være opmærksomme over for børnenes trivsel og udvikling både i og uden for skolen. De må vide noget om, hvad deres børn foretager sig, hvad de interesserer sig for, hvad de lærer, og hvordan de i det hele taget har det.
Skal det lykkes at lave den bedst mulige skole for børnene, er det nødvendigt, at forældrene deltager, ikke blot som gode forældre derhjemme, men også som aktive bidragydere i debatten på f.eks. forældremøder. Her kan tanker og ideer fødes, udvikles eller forkastes, ved at forældrene rejser spørgsmål, kommer frem med en viden, giver udtryk for forskellige synspunkter og således indgår i en åben dialog med lærerne. Herved etableres den bedste baggrund for til stadighed at kvalificere og udvikle skolen i bredeste forstand. Det skulle herefter næsten være unødvendigt at pointere, hvor vigtigt det er, at forældrene viser interesse for skolen og møder op til forældremøder og samtaler.
To gange om året holder vi fest - sommer og jul. Det er store fester, hvor alle er med. Det praktiske tager forældrene sig af på skift. Program og optræden står lærerne for. Det er her børnene spiller musik og teater. Det er her vi synger og danser, spiser og drikker. Det er her vi mærker suset og glæden. Det er stadig vores skole.
